Henning Blond Povlsen er en del af søskendeflok på fire. Som den eneste af de fire søskende hedder han Povlsen med v, da præsten ifølge Henning stavede navnet forkert.

Henning Blond Povlsen er en del af søskendeflok på fire. Som den eneste af de fire søskende hedder han Povlsen med v, da præsten ifølge Henning stavede navnet forkert. Foto: Jesper Gundorph

Købmanden, æggene og tårerne der trillede ned ad kundernes kinder

I Ajstrup bor landsbyens tidligere købmand. Han fortæller om, hvordan han drev butikken med sin kone, inden de måtte lukke for 20 år siden

Af
Jesper Gundorph

På tur Beliggende i et bakket landskab mellem Malling til vest og vandet til øst ligger Ajstrup syd for Aarhus. En lille landsby med knap 40 huse og omgivet af flere små landsbyer.

Går man sig en tur igennem byen, kommer man forbi en stor udstillingsmontre, som i dag står tom. Den står mellem den tidligere købmandsbutik og et lille murstenshus.

Jeg går op til det lille murstenshus og banker på døren efter forgæves at have ringet på dørklokken. "Kom ind," siger en stemme højt efter et øjebliks stilhed. Jeg åbner døren, og jeg forklarer kort, hvem jeg er, og hvad jeg laver, inden jeg går ind, for jeg vil være sikker på, at jeg er velkommen.

Ansat som kommis

Stemmen tilhører Henning Blond Povlsen. Han drev tidligere købmandsbutikken med sin kone. Han er oprindeligt fra området omkring Fruering nær Skanderborg. Født i 1933 flyttede han i starten af 1960'erne til Ajstrup, da han blev ansat som kommis, udlært ekspedient, hos købmanden.

"Det var godt at arbejde der, og jeg spiste hos dem og sov til middag også. Og så var der jo Grethe, som var deres datter. Hende blev jeg gift med," fortæller Henning, mens et smil langsomt bliver større.

Hvis far og mor kan

Med tiden overtog Henning og Grethe købmandsforretningen, da han lod sig overtale af hende. Huset, som Henning bor i nu, byggede de til Grethes forældre, så de selv kunne flytte hen til butikken.

"Hun sagde, at hvis hendes far og mor kunne, så kunne vi også. Hun mente altid, at vi skulle op klokken seks om morgenen, så vi kunne åbne butikken, men jeg fortalte hende, at hun ikke fik mig op før klokken syv," fortæller Henning og klukler. Grethe fik lov til at selv at åbne butikken.

Æg som betaling

Henning og Grethe drev forretningen i mange år med god succes. Butikken udvidede de løbende, da der kom både en slagter og en bager til. Købmandsforretningen kom kunderne nært ved, da varerne ofte blev bragt ud i bil. En ydelse som ofte blev betalt i hønseæg.

"Det var jo begrænset, hvad de havde på gårdene. Vi samlede æg ind ved landbrugene, og de fik deres varer. Det var dejligt at arbejde som købmand. Vi fik det til at køre rundt, og vi udvidede, og butikken blev stor," erindrer Henning.

Landsbyens sorg

Butikken måtte de lukke omkring årtusindskiftet. Grethe blev syg, og Henning valgte at tage sig af hende, inden hun gik bort.

"Det var forfærdeligt. Kunderne græd," fortæller Henning, mens hans lette smil blegner, og et trist ansigt kommer til udtryk.

"Det var bevægende, det var det. Jeg har mange gode minder fra dengang, vi drev forretningen sammen," siger Henning.

Divanen og rollatoren

Henning er siden gået på pension, og han nyder nu at tilbringe tid på divanen, mens fjernsynet er tændt med lyden skruet højt nok op til, at han selv kan høre det.

Selvom han går med stok nu, og han har fået en rollator, så skal der til at ske mere, fortæller han.

"Jeg er begyndt at få besøg af fysioterapeut. Jeg elsker at ligge på divanen her, men jeg skal til at bevæge mig mere," fortæller Henning Blond Povlsen.

På tur med Jesper

Næste tur går til Hesselballe lørdag 5. december.

Har du en god lokalhistorie fra oplandet, eller har du en landsby, du godt kunne tænke dig at vide mere om, kan du skrive til mig på Jesper.Gundorph@lokalavisen.dk eller ringe på telefon 5156 1937.

Publiceret 05 December 2020 06:00