Mads Juul Munch.

Mads Juul Munch.

Præsteklumme: De døde lever i lys og kærlighed

Af
sognepræst Mads Juul Munch

Harlev-Framlev

præsteklumme Ser jeg nu på en klar morgen i november op og bag ved solen lyset fra ansigter, jeg nær havde glemt? Har du hos dig, gode Gud, alle dem, som engang var nogens største lykke?

Jeg ved det nu; jeg ved, at alt mit hjerte har glemt - alt det gode, alt det vidunderlige - alt det, jeg glemmer; det finder du, og det gemmer du hos dig, Gud. Intet godt, intet skønt, intet rart og varmt minde, går nogensinde tabt.

Lad det være de levendes trøst, at de døde ikke græder. Nej, de døde græder ikke. De lever i lys og i kærlighed. Sorgen er vores, og den er tung at bære. Bær med os og vær med os - de lidende og endnu levende.

Du sætter os fri til at leve og til at dø. Og du sætter os fri til at glemme uden skyld. Det må vi ikke skamme os over. Vi elsker meget, vi elsker med blødende hjerter og hele vores forstand. Og så går tiden, og vi kan aldrig huske det hele mere. Og det trykker os nok, at dem vi holdt så meget af, dør igen og igen og igen, hver gang vi glemmer endnu en lille ting.

Men vi ved godt nu, at vi kan elske og elske minderne. Og vi ved godt nu, at vi ikke skal være alt for bange for at glemme. For vi ved godt nu, at alle vores minder, alt det gode vi glemmer, det husker du, gode Gud. Det gemmer du hos dig for evigt. Intet godt går tabt.

Herre Jesus, vogt min mor, mit barn, min elskede. Vogt min bror, min ven, min søster. Vogt min far, hans far og hans farfar. Vogt dem, jeg kan huske, vogt dem, jeg har glemt og vogt så alle, som nogensinde har været. Vil du være god ved dem, vil du give mig at være sammen med dem en gang igen?

Publiceret 26 November 2020 05:45