Døvblind kvinde i Aarhus:

Jeg bliver levende begravet

Aarhus Kommune vil skære døvblind kvindes timer ned. Nu har hun meldt kommunen til politiet for omsorgssvigt

Af
Trille Skøtt-Jensen

Handicap "Forestil dig du har bind for øjnene, og alt er sort. Forstil dig nu, at du også putter vat i ørerne."

Sådan beskriver 75-årige Helene Lønborg fra Egå, hvordan hun lever sit liv hver dag. Hun lider af den sjældne genetiske sygdom Ushers Syndrom type 2 der, siden hun var 30 år, gradvist har taget hendes syn og hørelse fra hende. I dag har hun intet syn og kun 15 procents hørelse tilbage.

"Prøv at forestille dig, at du sidder her i 21 timer om dagen og hverken kan se eller høre. Jeg bliver levende begravet. Jeg vil da stadig leve, stadig opleve. Hvorfor behandler man handicappede mennesker så dårligt," fortæller Helene Lønborg fra sit hjem.

Her bor hun alene med hjælp seks timer hver dag fra en kontaktperson, der agerer øjne og ører for hende. Fra 1. januar har kommunen varslet, at de seks kontaktpersontimer skæres ned, så kontaktpersonen fremover kun må være der i tre timer om dagen. Og med så lidt hjælp, frygter Helene Lønborg, at alt livsindhold forsvinder. For hun kan ikke noget uden en person, der kan se og høre for hende.

"Jeg er fuldstændig afhængig af deres hjælp. Jeg har stadig et liv og vil gerne være aktiv. Det kan jeg ikke, med så få timer. Jeg har i forvejen taget 30 kg på, fordi jeg ikke bare selv kan bevæge mig rundt, som jeg gjorde før," forklarer hun.

Lang karriere som læge

Helene Lønborg er én ud 18 døvblinde borgere i Aarhus Kommune, der har brug for en kontaktperson til at høre og se for sig. Sundhed og Omsorg har været i gang med at revurderer kontaktpersonordningen, også kaldet #98 ordningen. Og det betyder, at der skæres i kontaktpersontimer for alle døvblinde i Aarhus. Især mærkes det hårdt for de få, der bor i eget hjem. For de har tidligere haft meget hjælp. Som Helene Lønborg.

Hun kan, modsat nogle af de andre, godt tale. Hun har ikke været døvblind hele sit liv, og hun har en lang karriere bag sig som overlæge, speciallæge, børnesagkyndig dommer, og hun har været politisk aktiv, rejst, læst og debatteret. Hun stoppede som overlæge på en børneafdeling i 1998. Der kunne hun ikke længere læse journaler, og hun gik ind i ting på gangene. Siden etablerede hun sig som selvstændig med base fra hjemmet.

"Så kunne folk jo komme til mig. Jeg fik problemer med at komme rundt, da jeg mistede kørekortet. Jeg kunne arbejde, da jeg havde to procents tunnelsyn. Men da det forsvandt, så stoppede jeg," forklarer hun.

Politianmeldt kommunen

Helene Lønborg begyndte med at arbejde i 1965. Hun stoppede 1. januar 2020.

"Nu er jeg gået på pension, jeg er 75 år. Jeg har arbejdet siden 1965. Det er ikke mange, som mig, der kan arbejde så længe og så være døvblind. Og nu vil de skære i mine timer! Jeg har givet så meget til statskassen igennem mit liv. Det er uartigt," siger hun.

Helene Lønborg har ikke tænkt sig at give op. Hun kæmper for retten til at have en kontaktperson. Hun kæmper for sin livskvalitet. Den 10. oktober meldte hun Aarhus Kommune til politiet for omsorgssvigt, ligesom hun har klaget over afgørelsen til kommunen. Og hun har henvendt sig til Lokalavisen.

Mens vi snakker med hende, er hendes kontaktperson tilstede. Det kan være svært at stoppe Helenes talestrøm, for det er svært at komme i kontakt med hende på grund af den meget nedsatte hørelse. Hun får væltet en kaffekop, og det er helt tydeligt, at hun er helt blind og næsten døv. På trods af det klarer hun sig selv. Hun får kun hjælp til lidt madlavning - 20 minutter om dagen, hjælp til bad- og så hjælpen fra kontaktpersonen, som udelukkende er ment som øjne og ører til kommunikation og ledsagelse.

"De læser for mig. Indtil jeg blev helt blind, kunne jeg selv læse tidsskrifter og betalingsservice. Men alt det skal de jo læse op for mig nu," fortæller hun.

Blindestok hjælper ikke

Kontaktpersonerne har i forbindelse med de bebudede nedskæringer, beskrevet på minuttal, hvad de laver hos Helene Lønborg. Blandt andet bruger de tre timer om dagen på at læse mails, skrive mails, læse aviser og tidsskrifter.

De hjælper med at telefonere, for hun kan ikke selv ringe op. Hun kan godt selv sende sms.

"Går hendes iPhone ned, kan hun ikke komme i kontakt med omverden" skriver kontaktpersonerne.

"Jeg kan ikke selv gå ud, det har jeg prøvet. Det er en katastrofe, jeg aner ikke, hvor jeg er. Det er livsfarligt. Jeg kan jo ikke bruge en blindestok til at komme frem. Jeg kan hverken høre biler eller cykler. Jeg har fået påbud fra en kirurg om ikke at gå alene, da jeg har brækket min ankel tre gange, hvor de har været nødsaget til at stabilisere den med jern," forklarer Helene.

Totalt har de regnet ud, at de i gennemsnit bruger 7 timer og 42 minutter om dagen. De beskriver også, at de ligger vandret fra de kommer klokken 9 om morgenen, til de går. De har regnet ud, at Helene siden 19. november 2019 har brugt 70 kontaktperson timer på blandt andet korrespondance med kommunen, skrivelser af klage, oplæsning af al korrespondance, udregninger og beskrivelser af opgaver.

Møde med rådmanden

Når Helene Lønborg beskriver, hvordan hun har modtaget hjælp fra kommunen igennem årene, så er det et stort regnestykke og et inferno af informationer om forskellige paragraffer og kommunale kasser. Hun husker det hele, og hun kender til de politiske processer bag beslutninger. Hun har nemlig i en årrække været medlem af handicaprådet og har selv været politisk aktiv. Hendes store engagement fik hende skaffet et møde med rådmand Jette Skrive fredag i forrige uge.

Helene Lønborg regner med, at hun mister sin hørelse helt indenfor tre år.

"Så er det helt forbi, så er det helt sort. Så kan de sætte mig på plejehjem, men indtil da, der vil jeg have lov at leve. Det kan jeg ikke, hvis de skærer mine timer ned," lyder det frustreret fra den tidligere overlæge.

Fakta Døvblindhed

Ifølge Socialstyrelsen er der 17 forskellige sygdomme og syndromer, som kan medføre døvblindhed.

Ushers er den mest almindelige årsag til, at yngre rammes af både syns- og hørenedsættelse. Det er en arvelig genetisk sygdom, der gør, at man fødes enten med et høretab, som forværres gradvist gennem livet, eller fødes døv. I kombination har man øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, der ødelægger øjets nethinde, også med gradvis forværring. Usher findes i tre varianter. Man regner med, at der er en forekomst af Usher syndrom (alle tre typer tilsammen) i Nordeuropa på mellem 3,5 og 6,2 per 100.000 indbyggere. En dansk undersøgelse i 1997 viste en forekomst på 5 per 100.000, svarende til omkring 270 personer. Kilde fddb.dk

Publiceret 14 November 2020 10:00