Taktil tegnsprog er tegnsprog, der føles inde i hånden. Det anvendes hos døvblinde, der hverken kan se, tale eller høre. Foto FDDB

Taktil tegnsprog er tegnsprog, der føles inde i hånden. Det anvendes hos døvblinde, der hverken kan se, tale eller høre. Foto FDDB

Aarhus Kommune varsler nedskæring på hjælp til døvblinde

Døvblinde er afhængige af hjælp. Aarhus Kommune vurderer, de døvblinde tidligere har fået for meget hjælp

Af
Trille Skøtt-Jensen

Omstrukturering En lille gruppe svært handicappede borgere er hårdt ramt efter Aarhus Kommune har varslet, at den skærer i hjælpen fra 1. januar 2021.

Det drejer sig om døvblinde. Flere af dem har aldrig haft talesprog, fordi de altid har været døve. Nu kan de hverken høre eller se – eller deres restsyn er begrænset til en lille prik. De er afhængige af kompetente kontaktpersoner, fordi de ellers ikke kan komme rundt, og kommunikationen med omverden foregår via det, der hedder taktilt tegnsprog. Fordi der ikke er syn til at se tegnsproget, så føler de tegnsproget via hånden.

"Vi er dybt bekymrede, fordi nogen af dem er i så voldsom krise over det her, at vi frygter for deres mentale tilstand."

Sådan lyder det fra Zen Anne Donen fra FDDB - Foreningen Danske DøvBlinde. Hun er foreningens juridiske og politiske konsulent, og hun er dybt involveret i de sager, hvor Aarhus Kommune nu har varslet nedskæringer i antallet af kontaktpersontimer til døvblinde i Aarhus.

"Kommunen har eksempelvis vurderet, at et af vores medlemmer ikke må handle fem gange, men kun to gange om ugen og ellers på nettet. Men det er hele hendes livsindhold at komme i supermarkedet. Tænk på, at hun jo ikke som andre kan læse bøger, høre radio eller se fjernsyn - eller gå på nettet - uden hjælp. Der er ikke meget livsindhold, når du hverken kan høre eller se," siger juristen.

Politisk beslutning

Et politisk flertal har godkendt reducering i timeantallet. Det kommer, efter hele kontaktpersonsordningen blev gået igennem, for at skabe ens standarder på området, da det har manglet hidtil.

Zen Anne Donen har hjulpet fem døvblinde med at klage over afgørelserne fra kommunen. Alle klager er sendt til Ankestyrelsen, som har givet Aarhus Kommune medhold. Så Aarhus Kommune gør ikke noget ulovligt, når den skærer hårdt på timerne til døvblinde. Det er udelukkende en politisk beslutning.

"Vi kæmper for at få Ankestyrelsen og kommunen til at forstå, at man ikke kan udregne timerne på samme måde som ved andre handicap. For døvblinde har brug for en hel anden hjælp. De kan for eksempel ikke bare stige ind i en bil og blive kørt fra a til b. De kan ikke bare få en blindestok, og så er det nok. Det er for farligt at gå alene, når man hverken kan se eller høre. De har meget få muligheder for adspredelse uden hjælp. Derfor er det livsindhold, vi taler om," forklarer Zen Anne Donen.

For meget motion

Sundhed og Omsorg overtog i 2014 området fra Sociale Forhold og Beskæftigelse. På det tidspunkt var der ikke udførligt beskrevet, hvordan serviceniveauet skulle være, og derfor har Sundhed og Omsorg brugt tid på at lave en kvalitetsstandard, der skal sikre ens serviceniveau til alle. Sundhed og Omsorg konstaterede, at der var otte borgere, som tidligere havde fået meget mere hjælp end den kvalitetsstandard, som kommunen nu er kommet frem til. Derfor er der varslet nedskæringer fra nytår.

En af dem er en døvblind mand, der har brug for taktil tegnsprogstolkning og ledsagelse til blandt andet fitnesscenteret, hvor han kommer tre gange om ugen og så gåture og tandemcykel eller svømning. Det bruger han i alt 15 timer på om ugen. Kommunen skrev blandt andet sådan om mandens afgørelse:

"Kommunen bevilger 7,5 timer om ugen til motion enten i form af fitness eller gåture. Kommunen lægger vægt på, at det ikke er normalt i befolkningen at bruge 15 timer om ugen på motion. Kommunen anbefaler, at du går tur i dit nærmiljø" står der i afgørelsen.

Ifølge Zen Anne Donen er det et typisk eksempel på, at kommune og Ankestyrelse ikke forstår, hvilke behov døvblinde har.

"Man kan simpelthen ikke sammenligne med, hvad der er "normalt" i befolkningen på den måde. Han motionerer jo ikke 15 timer om ugen. I de timer er transporten til og fra fitnesscenter og ledsagelse i centret indeholdt. En køretur eller en gåtur er ikke bare fra a til b for en døvblind. Alt hvad der sker tolkes ind i hånden. Sætter han sig ind i en bil, kan han ikke høre eller se, hvis chaufføren fortæller noget. På gåturen skal han hele tiden have at vide, hvad der kommer længere fremme på gaden, og han vil meget gerne vide, hvad der sker på vejen. Derfor tager en gåtur lang tid, fordi hver gang han skal "se", hvad der sker på gaden, så skal de stoppe op, og kontaktpersonen skal tegnsprogstolke det ind i hånden på ham," forklarer hun.

Risiko for at udvikle demens

Foreningen FDDB kæmper fortsat for, at dens medlemmer i Aarhus skal beholde de kontaktpersontimer, som de er vant til. Zen Anne Donen frygter, hvad der vil ske på længere sigt for medlemmerne.

"Det her handler om, at kommunens politikere må se i øjnene, at de har nogle meget svage borgere, og hvis ikke de har en kontaktperson, så står de i reel risiko for at udvikle depression og andre psykiatriske lidelser – døvblinde er også i større risiko for at udvikle demens. De kan også hurtigt fysisk få det meget dårligere, fordi der skæres i deres hjælp til motion. Man kan ikke bare gå til fitness, svømning eller ringe til vennerne, når man hverken kan høre eller se," siger hun.

Publiceret 14 November 2020 10:00