Foto: Danni Paulsen

Foto: Danni Paulsen

Debat:

Rolighedsvej - Socialdemokratiet kan vel ikke...

Af
Svend Åge Petersen

pensionist

16. november afholdes der udvidet foretræde i Teknisk Udvalg i sagen om Rolighedsvej 16A, og vi må forvente, at den snart derefter kommer i byrådet til endelig afgørelse.

Et lille resume

I 1993 afviste kommunen et ønske fra grundens daværende ejer, amtet, om at udstykke Rolighedsvej 16A under henvisning til Strandparkens samlede kulturmiljø – herlighedsværdi, bevaringsværdi, kulturhistorie, vejadgang og naboer. I 2015 forespurgte de nye ejere, KPC/pensionskasserne, om det samme, hvilket blev afvist med samme begrundelse. Herefter udmatrikulerede KPC Strandhusgrunden fra resten af hospitalets grund. Samme år købte Lars Buus Jensen og datter Rolighedsvej 16A – 3.071 kvm med Hack Kampmanns bevaringsværdige hus – for 5,7 mio. kroner.

I juni 2017 fremlagde den daværende rådmand for Teknik og Miljø, socialdemokraten Kristian Würtz, lokalplan 1031 til vedtagelse i byrådet. Heri blev det præciseret, at: "lokalplanens delområde 10 (Rolighedsvej 16A) udgøres af en enkelt, eksisterende ejendom øst for Rolighedsvej og jernbanen, som ikke må udstykkes yderligere."

Hvem er ejerne?

Formelt er det Gitte Buus Jensen og hendes far Lars Buus Jensen. Men den, der kommunikerer med forvaltningen i sagen, er Gitte Buus Jensen samboer, Anders Horsbøl, en mand med mere end 45 konkurser bag sig.

Da Anders Horsbøl så, hvor det bar henad med den nye lokalplan, skyndte han i maj 2017 at fremsende forslag til udstykning af grunden, hvilket blev afvist med besked om, "at det skal tydeliggøres i projektbeskrivelse og lokalplan, at der ikke gives mulighed for mere byggeri eller udstykning af grunden." Det var en streg i regningen.

Der er ikke blevet lagt skjul på, at motivet med købet var, at huset skulle rives ned og grunden udstykkes i fire parceller. Fire parceller á 750 kvm med denne beliggenhed vil ifølge lokale ejendomsmæglere kunne indbringe et sted mellem 40 og 50 mio. kr. Ejerne måtte nu se i øjnene, at det, som de håbede ville blive en god forretning, nu var ved at udvikle sig til en dårlig. Der måtte gøres noget.

Hvad er det ’noget’, som ’nogen’ har stillet ejerne i udsigt?

I januar 2018 blev Bünyamin Simsek (V) ny rådmand for Teknik og Miljø. Nu fandt Anders Horsbøl det tunge skyts frem. Han involverede byggematadoren Martin Busk, som åbenbart har gode forbindelser til såvel politikere og forvaltning, og det er nu ham, der skriver til forvaltningen. Den 22. maj 2018 får han svar. Af mailen fremgår det: "I lokalplan 1031 er det angivet, at grunden kun kan bebygges med én bolig, og at grunden ikke kan udstykkes (...) Det er vores vurdering, at lokalplanen er så præcis på dette felt, at kommunen ikke kan dispensere fra disse bestemmelser (...) ændringer kan kun ske via ny lokalplan eller ved en ophævelse af eksisterende lokalplan."

Svaret fik Anders Horsbøl og Martin Busk til at se en mulighed for at gå videre med sagen og omgå lokalplan 1031. Således fremsendte Anders Horsbøl den 5. september 2018 en mail til Aarhus Kommune, hvori der står: "I henhold til aftale med (...) fremsendes hermed notat og ønske om at få aflyst delområde 10 (Rolighedsvej 16A) i lokalplan 1031."

I oktober 2018 gik rådmand Bünyamin Simsek ind i sagen. På trods af det store byrådsflertal, der stod bag vedtagelsen af lokalplan 1031 i juni 2017 – bl.a. hans eget parti - besluttede han at igangsætte en proces, der skulle trække Rolighedsvej 16A ud af lokalplan 1031, så den falder ind under Kommuneplan 2017, hvilket ifølge flertallet i byrådet åbner op for at udstykke grunden. Om dette er korrekt fortolkning, står hen i det uvisse. Men stop en halv, var lokalplan 1031 ikke kun lidt over et år gammel? I henhold til Planloven kan man kun ændre på en lokalplan, hvis den er utidssvarende og uhensigtsmæssig. Og det er den vel ikke efter et år? Men mere bemærkelsesværdigt er det, at det sker uden saglig planmæssig begrundelse, hvilket er i strid med Planloven.

Man skulle ellers mene, at mange byrådspolitikere (især blandt socialdemokraterne) ville finde, at en begrundelse var på sin plads, da rådmand Simseks ønsker gik stik imod byrådets helt klare holdning i 2017 om, at der ikke kunne ske udstykning.

I april 2019 besluttede Teknik og Miljø og rådmand Simsek at stoppe arbejdet med at ophæve lokalplanen for delområde 10 for i stedet at arbejde på at udfærdige en ny lokalplan kun for delområde 10. Det er højst usædvanligt at udfærdige en lokalplan for en enkelt matrikel, og det er bemærkelsesværdigt, da det skete uden at der forelå en ansøgning fra ejerne af Rolighedsvej 16A herom. Arbejdet blev igangsat på Teknik og Miljø og rådmand Simseks egen foranledning, og igen sker det uden saglig planmæssig begrundelse. I stedet får vi blot at vide, at det giver Kommuneplanen mulighed for.

Vi må konkludere, at det ’noget’, som ’nogen’ har stillet ejerne i udsigt, er, at uanset lokalplan 1031's bestemmelser skal det nok lykkes at finde en løsning i form af en ny lokalplan.

Hvem er så de ’nogen’ som har….?

I Teknisk Udvalg blev Teknik og Miljø spurgt, om man kunne have afvist at lave en ny lokalplan? Hertil svarede Teknik og Miljø ja. Så heraf må vi udlede, at det var en politisk beslutning, truffet af personer i byrådet med rådmand Bünyamin Simsek i spidsen. På byrådsmødet den 26. februar 2020 blev det klart, at Simsek til manges forundring var sekunderet af socialdemokraten Ango Winther. I byrådssalen blev sagen af borgmesteren omtalt som lille og simpel, hvilket den også er, hvis den kun betragtes som en byggesag. Men sagen har stor principiel betydning for byens borgere, og den økonomiske gevinst for Horsbøl/Busk er ikke noget lille beløb.

På samme byrådsmøde fik vi endelig en begrundelse. Ikke fra rådmand Simsek, men fra hans partikollega Almaz Mengesha, som højt og tydelig sagde: "Den private ejendomsret er af stor vigtighed for Venstre, der er et liberalt parti. Det betyder, at vi på saglig vis behandler alle henvendelser fra grundejere, der ønsker at omdanne deres grund til andet end det, lokalplanen tilsiger."

Hermed slog hun fast, at der ene og alene var tale om en politisk, nyliberalistisk beslutning. Så skidt med herlighedsværdi, bevaringsværdi, kulturhistorie, vejadgang og naboer. Så skidt med nærdemokratiet og de borgere, der havde engageret sig i udfærdigelsen af Lokalplan 1031. Så skidt med de mange protester, de mange underskrifter mod byggeriet og de mange høringssvar i sagen. Så skidt med, at man går imod byrådets flertal, der stod bag lokalplan 1031. Hensynet til at forgylde to byggematadorer er vigtigere for Venstre end alt andet, og det med "på saglig vis" kan ligge på et meget lille sted.

Vi har lige været vidne til, at Socialdemokratiet har skiftet mening i en anden stærkt omdiskuteret byggesag, nemlig Sølystgade 21, og mange borgere i Aarhus vil undre sig, hvis Socialdemokratiet ender med at stemme for lokalplanforslaget og dermed bakke op om Venstres nyliberalistiske politik og undsiger tidligere rådmand Kristian Würtz' arbejde med at få vedtaget lokalplan 1031. Socialdemokratiet kan vel ikke i fuld alvor fravælge herlighedsværdi, bevaringsværdi, kulturhistorie, vejadgang og naboer og hensynet til almenvellet for at tilgodese to byggematadorers egeninteresser? Socialdemokratiet kan vel ikke sidde Lokalt Kulturmiljøs og Den Gamle Bys betænkeligheder ved byggeri på grunden overhørig?

Publiceret 13 November 2020 14:41