Tirsdag: Trecifret antal nye coronasmittede i Aarhus
Tirsdag byder på et af de højeste antal nye covid-19 smittetilfælde i Aarhus under coronaepidemien.
105 aarhusianere er i det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus. Det er 22 flere tilfælde end i det foregående døgn, som bød på 83 nye smittede.
I løbet af den seneste uge er 531 aarhusianere smittet med covid-19. Det giver en incidens på 151 - antal smittede på en uge pr. 100.000 indbyggere.
Det er blot tredje gang, at der på et døgn er over 100 nye smittede i Aarhus.
Stigningen i Aarhus falder sammen med det hidtil højeste antal nye smittede på landsplan. I det seneste døgn er 1.353 danskere bekræftet smittet med covid-19, hvilket er ny smitterekord på et døgn.
Fire personer er døde med coronavirus, og 169 personer er indlagt med covid-19. Af dem er 22 på intensiv, og af de 22 er 14 i respirator, viser dagens opgørelse fra SSI.
jr
ANTAL COVID-19-SMITTEDE I AARHUS I DE SENESTE TO UGER
Tirsdag 3. november: 105
Mandag 2. november: 83
Søndag 1. november: 64
Lørdag 31. oktober: 88
Fredag 30. oktober: 69
Torsdag 29. oktober: 49
Onsdag 28. oktober: 73
Tirsdag 27. oktober: 41
Mandag 26. oktober: 88
Søndag 25. oktober: 68
Lørdag 24. oktober: 70
Fredag 23. oktober: 157
Torsdag 22. oktober: 103
Onsdag 21. oktober: 46
Kilde: Aarhus Kommune
Publiceret 03 November 2020 14:33