Præsteklumme: Allehelgen

Af
sognepræst Torben Tramm

Helligåndskirken

præsteklumme På søndag skal vi høre et utroligt glædeligt budskab. Vi skal høre tekster om lys og glæde, også selvom mange af os kommer med hjerterne fulde af sorg og savn. Det er den dag, vi mindes vore døde, den dag, man i mange kirker læser navnene op på dem, vi har måttet tage afsked med i løbet af året. Det gør vi, fordi vi vil vise, at vi husker dem. Vi vil ikke glemme dem. Vi vil blive ved med at have dem hos os, selvom det er på en helt anden måde nu.

Det kunne jo godt være noget underligt at gøre – hvorfor i alverden skulle man dog blive ved med at huske nogen, hvis man aldrig skulle ses igen? Men det er netop den side af dagen, der har med glæde og lys at gøre: det er lige præcis det, vi ved og tror, at vi skal! Vi skal mødes igen i en gensynsglæde, der vil overgå alle vore vildeste fantasier, en glæde, der er uden skår og et lys, der er uden skygger.

I de fleste kirker er alterringen en halvcirkel. Man kan forestille sig, at kredsen slutter på den anden side af kirkemuren, ude på kirkegården. Men går man udenfor, kan man ikke se den. Det er fordi, man skal forestille sig, at kredsen sluttes udenfor tid og rum, og at vi derfor, når vi mødes ved nadverbordet, tager del i et måltid, der finder sted udenfor tid og rum, vi er ikke bare sammen med dem, vi kan se nu, men også sammen med alle dem, der gik forud for os, og alle dem, der vil komme efter os i fremtiden. Så når vi går til alters er vi på en måde til snigpremiere på det gensyn med vore kære, der skal finde sted en gang, og det kan vi få lov til hver søndag!

På søndag, hvor det er Allehelgens, er det på en helt særlig måde, for lige den dag tænker vi særligt på dem og er os bevidste om, hvor svært det er ikke at kunne se dem ansigt til ansigt længere. Og endnu! For det er jo netop det: Vi tror og ved, at vi skal ses igen

Vi ved ikke hvornår. Vi ved ikke, hvordan. Men vi ved AT! Og det må vi få lov til at glæde os til allerede nu!

Publiceret 30 October 2020 01:00