Præsteklumme: Årstiderne sniger sig ind

Af
Maja Søgaard Blokager

sognepræst ved Ravnsbjergkirken

præsteklumme Jeg har lige opdaget, at jeg mangler at købe en flyverdragt til min søn. Det er slutningen af oktober, så det skal også til at være. For nu at være helt ærlig, er jeg blevet fanget i lige netop den situation at have glemt et eller andet årstidsrelevant et par gange i denne mærkelige corona-tid.

Årstiderne har vel nærmest sneget sig ind på mig, og på en underlig måde har jeg mistet fornemmelsen for de skiftende årstider, når hverdagen, som jeg – ligesom Dan Turèll – holder så meget af, så pludseligt bare blev aflyst. "Nå, er det allerede tid til sommerferie?" "Skal børnene have nye badedragter igen, men det har jo lige været marts måned?" har jeg stået og tænkt ved mig selv et par gange, siden coronaen indtog Danmark.

Måske er I flere, der har haft det ligesom jeg? At man har fulgt så godt med, man kunne i denne rutine- og traditionsløse tid.

Når vi vanedyr rykkes ud af vores dagligdag med alt, hvad den nu plejer at indeholde af fast arbejde, skolegang, fritidsinteresser og så videre, kan det være svært at finde sin plads i den her nye corona-tilværelse.

Med efterårets tilstedeværelse, hvor bladene er faldet af træerne, det sidste bær på havens buske er spist og blæsten – sammen med håndspritten – medfører tørre hænder, så kan vi godt miste det gode humor. For det hele kan synes så trist og leverpostejsgråt.

For et par uger siden kørte jeg dog forbi et skilt, som i denne efterårstid var lige til at blive glad og opløftet af. Ud for en planteskole stod der nemlig på et stort skilt: "Tænk på foråret – læg tulipanløg". Skiltet fik mig til at stoppe op og mindede mig om, at jeg i hvert fald ikke får lov til at glemme, at det igen skal blive forår.

Selvom vi kan blive vemodige, når vi kigger ud af vinduet og ved, hvilke grå og korte dage, der venter os, så må efteråret ikke gøre os modløse – højest lidt vemodige. Vi må ikke tabe modet, og det må vi ikke, fordi vi ved – hvor fantastisk og mirakuløst det så end forholder sig – at der på den anden side af efteråret og vinterens kulde endnu en gang spirer nyt frem. Det bliver forår igen, og tulipaner vil atter vokse op af den mørke jord. Den vished har vi, selv i denne uforudsigelige corona-tid.

Og så må jeg da vist hellere se at få købt den flyverdragt...

I ønskes et fortsat rigtig godt efterår her fra!

Publiceret 29 October 2020 01:00