Søstrene Anna og Laura Pedersen står bag Det Kollektive Klædeskab i Vestergade 48.

Søstrene Anna og Laura Pedersen står bag Det Kollektive Klædeskab i Vestergade 48.

I den her butik kan du ikke købe tøj for penge

Det Kollektive Klædeskab i Vestergade i Aarhus er et smukt og seriøst tøjoprør

Af
Trille Skøtt-Jensen

Bæredygtighed Det er lækkert at træde ind i det Kollektive Klædeskab i Vestergade 58.

Her hænger tøj på bøjler, der med udsøgt sans for æstetik er sorteret efter både farve og materiale. Der er plads mellem bøjlerne, så hvert stykke tøj præsenteres. Intet gemmes. Lyset falder smukt ind på de hvidmalede trægulve, og vi kunne lige så godt være havnet i en dyr designerbutik. Det er vi ikke. Alt tøjet er genbrug, og her kan du ikke bruge dine penge til noget.

Bag det Kollektive Klædeskab i Aarhus står søstrene Laura Pedersen, 24 år og Anna Pedersen, 29 år. De åbnede stedet i oktober 2019. Her køber man ikke tøj. Her optjener man point til at bytte tøj for. For du skal nemlig selv komme med tøj for at få fingre i det lækre genbrugstøj, der hænger på bøjlerne.

"Ingen arme, ingen småkager," siger Anna Pedersen med et grin

Vi har mødt hende til en snak om, hvorfor søstrene åbnede butikken. Og en snak om, hvordan de efter kun fire måneder gik i plus på kontoen, og hvordan de på kort tid har skaffet 25 frivillige til at arbejde i butikken.

"De frivillige er her, fordi... " siger Anna og pauser lidt, mens hun et kort øjeblik lukker øjnene, inden hun fortsætter:

"Jeg tror, folk har fået nok. De vil ikke mere, de vil se en forandring. De vil selv bestemme, hvordan de ser ud og hvad de vil gå med, og de vil selv bestemme, hvor stort et aftryk de sætter på planeten. De her kvinder de har fundet ud af, at modebranchen har snydt dem hele deres liv - og de er PISSED," siger Anna med begejstring i stemmen.

Vi taler om et egentlig tøjoprør - en tøjrevolution. Det er en helt ny måde at købe tøj på.

Tøjet skal i cirkulation

Konceptet bag Klædeskabet er, at man for 169 kroner om måneden kan aflevere noget af det pæne tøj, man har hængende i skabet derhjemme, mod at få point på en konto, som kan bruges til at bytte til de andre medlemmers tøj. På den måde får alle adgang til hinandens klædeskabe.

"I dag er der 170 medlemmer i Aarhus - og sammen med de 25 frivillige giver det adgang til næsten 200 garderober," fortæller Anna Pedersen.

Det var Anna, der blev inspireret til at åbne i Aarhus, og hun taler passioneret om formålet med det Kollektive Klædeskab.

"Jeg er sådan set ikke ret interesseret i mode eller læser modeblade. Vores primære fokus er ikke at hive alle dem ind fra gaden, som vi kan. Vores fokus er at række ud til en bestemt målgruppe, som synes, at bæredygtighed og genbrug er fedt, og som har lyst til at tage ejerskab over det og dele det. Hver dag, der kommer et nyt medlem her, så er det én mere, der ikke fastshopper, og det er fedt," siger hun.

Målet er ikke at have den mest hippe tøjbutik. Målet er at stoppe overproduktion af tøj. Her tales der mere bæredygtighed end mode. Mere om klima end om styles.

"Tøjindustrien er den næststørste klimasynder, der er. Kun overhalet af olieindustrien. Der er store sociale konsekvenser, fordi tøjet tit bliver produceret under usle forhold. Jeg tror det eneste, vi kan gøre for at sætte en kæp i hjulet på den maskine, det er ved, at vi begynder at dele tøjet med hinanden og sætter det i cirkulation. Fordi så snyder vi dem - og SÅ kan de lære det," siger hun - igen med et grin.

Dokumentar åbnede klimaøjnene

Men hun mener det alvorligt. For tre år siden blev hun klar over, hvad konsekvenserne af den store tøjproduktion er. Hun så en tv-dokumentar, The True Cost, og blev chokeret over, hvad den afslørede om tøjindustrien.

"Jeg vidste ikke, det var mere reglen end undtagelsen, at folk blev behandlet dårligt, og jeg vidste slet ikke, hvilket stort aftryk det har på klimaet. Der startede jeg selv med at skrue op for genbrug og finde nye alternativer," siger Anna Pedersen.

På det tidspunkt studerede hun i København og fandt frem til den første Kollektive Klædeskab. I dag er der Kollektive Klædeskabe i fem byer i Danmark. I København meldte Anna sig som frivillig. Klædeskabet havde ikke haft frivillige før, så Anna blev den første frivillige. Hun nåede at arbejde som frivillig i et halvt år.

"Så flyttede jeg tilbage til Aarhus og snakkede med Laura om, at vi skulle åbne en afdeling i Aarhus. Så det gjorde vi," fortæller hun.

Ikke penge i grøn omstilling

Søstrene supplerer hinanden godt. Laura har læst marketing, kommunikation og management og læser nu kandidat i revision. Anna er uddannet i i katastrofe og risikomanagement.

"Måske er jeg lidt biased, for jeg tænker hele tiden over, hvad der kan gå galt, mens Laura er god til at skabe roen," fortæller storesøster Anna.

De arbejder begge to ved siden af arbejdet med Klædeskabet. De trækker ikke penge ud til løn, selvom de faktisk godt kunne lade en af dem arbejde fuldtid i butikken.

"Vi er to studerende, der har startet det her, og vi har slidt og slæbt. Der er ikke nogen, der har hjulpet os udefra. Her et år efter ville en af os godt kunne få løn, men vi venter lige lidt og ser, hvad der sker," fortæller Anna.

Det virker faktisk som om, hun ikke helt forstår, hvorfor det med økonomien er vigtigt at tale om. For her er det ikke pengene, der er det vigtigste.

"Vi er ikke gået ind i den her branche for at blive millionærer, så havde vi brugt vores hoveder til noget andet. Der er ikke penge i grøn omstilling endnu. Men det er jo det, vi håber på, der kommer. Det, vi håber, der vil ske i fremtiden. Vi ønsker, at der skal være et Klædeskab for hver HM, der er i landet, så man selv kan bestemme, hvor man vil fastshoppe henne," siger hun.

Indtjeningen i det Kollektive Klædeskab kommer udelukkende fra medlemmernes kontingenter.

Håber på at presse tøjkæderne

Fastshoppe er blandt andet, når vi hurtigt går i HM for at købe tøj. Anna har også købt tøj i HM. Det gør hun ikke mere.

"Jeg tror ikke, vi kan udkonkurrere tøjbutikkerne, for der vil altid være nogen, der helst vil have nyt tøj. Men jeg håber, de på et tidspunkt bliver så pressede, at de begynder og tænke over, hvordan deres tøj bliver produceret, og gør noget ved de usle forhold. Men så falder hele præmissen. For hele præmissen er, at du kan købe tøj for en slik, og det kan du ikke, hvis det bliver lavet på en forsvarlig måde," slår Anna fast.

Søstrene får hele tiden idéer til, hvordan de kan udvikle deres butik. Blandt andet har de medlemsaftener, hvor syersker kommer i butikken og hjælper med at sy tøj om eller lave lidt ændringer.

”Pasform er sindssygt vigtigt, når det gælder tøj. Og nogle gange skal der bare lægges lidt op eller ind. Grunden til, at så meget tøj hænger i vores skabe, det er, at de ikke har en god pasform. Der bliver lavet alt for meget tøj. Hvis al produktion af tøj stoppede i dag, så ville alle de mennesker, der lever i verden, ikke kunne nå at bruge det tøj, inden de dør. Så meget tøj er der,” fortæller Anna.

Publiceret 24 October 2020 07:15