Foto: Danni Paulsen

Foto: Danni Paulsen

Efter flere kritiske episoder:

Nu laver kommunen en krisehåndteringsplan

Kilebo og covid-19 får Sociale Forhold og Beskæftigelse til at lave plan for kritiske hændelser

Af
Trille Skøtt-Jensen

Kilebo Tirsdag blev en plan for krisehåndtering i Sociale Forhold og Beskæftigelse fremlagt på et direktionsmøde og godkendt. Planen kommer i kølvandet på flere kritiske hændelser i forvaltningen - ikke mindst på bosteder for handicappede.

"Vi var faktisk begyndt med at lave en egentlig krisehåndteringsplan i foråret. Men så kom Covid-19, og senere sagen fra Kilebo, og det var to ting, som gav os stof, som vi kunne kigge tilbage på og få implementeret i planen," fortæller kontorchef i Sociale Forhold og Beskæftigelse, Ann-Sofie Bech von Hielmcrone.

Afdelingen har erfaring i både krisehåndtering og borgerkritik, men nu er erfaringen blevet samlet.

"Vi har haft og har fortsat en masse instruktioner om, hvordan vi skal tackle eksempelvis fagligt kritisable ting, vold mellem borgere, mistanke om seksuelle overgreb og flere ting," fortæller kontorchefen.

Fra flere politikker til én plan

I foråret 2019 begyndte afdelingen at udarbejde den samlede håndteringsplan, der kan bruges til at guide lederne i afdelingerne i håndtering af alle mulige forskellige typer af kriser.

"Vi fandt ud af, at det vil være hensigtsmæssigt, at vi har en generel guideline til, hvordan man skal handle, når man kommer ud for kritiske hændelser, da det ikke er meningsfuldt at lave en ny instruktion hver gang, man oplever en ny type af krise som for eksempel nu med Covid-19 eller situationen på Kilebo," siger Ann-Sofie Bech von Hielmcrone.

En kritisk hændelse er blandt andet de to anonyme indberetninger, der retter beskyldninger mod navngivne medarbejdere på Kilebo hus 5-7. Blandt andet at en medarbejder igennem flere år skulle have udøvet vold mod 23-årige Sebastian Wulff, der har mental autisme og intet sprog.

I indberetningen blev også en daglig leder beskyldt for ikke at have lyttet til medarbejdernes advarsler. Og det har haft indflydelse på, at der i den nye krisehåndteringsplan er angivet præcis, hvordan en lokal leder på et bosted skal handle, så snart der kommer en kritisk henvendelse.

"Med den her plan står det helt klart, hvad afdelingslederen skal drøfte med sin chef, og at de næste skridt skal være at skabe overblik. Hvem er de involverede, er der sket noget mod nogen, hvad er der sket og så videre. Så skal chefen vurdere, om sagen skal højere op i vores system eller til andre myndigheder, og om der eventuelt skal involveres en taskforce, som vi også har på sagen fra Kilebo, så vi kan gøre noget godt for borgeren hurtigt og noget for baglandet i afdelingen," fortæller kontorchefen.

Planen er udarbejdet i samarbejde med ledere fra alle områder i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Kommunens taskforce

I en taskforce sidder en driftschef, afdelingsleder, en fuldmægtig eller en chef fra det faglige sekretariat, og hvis det vurderes hensigtsmæssigt også en pressemedarbejder, en jurist, og eksempelvis en fra it og HR.

Det er jo udelukkende kommunens folk, der sidder i sådan en gruppe. Hvem passer på borgeren?

"Det gør vi jo. Vi er der for at tage os af borgeren," fortæller kontorchefen.

Det kan virke, som om hensynet til kommunens medarbejdere står højere end hensynet til borgeren, når man ikke kan få informationer om, hvad der sker med medarbejdere og ledere, der er beskyldt for noget?

"Jeg kender ikke til den konkrete sag, men der er lovgivning til beskyttelse af borgerne og på personaleområdet, som vi skal tage hensyn til. Derfor kan vi ikke fortælle om personlige sager. Men i de her sager orienterer vi jo altid Socialtilsynet, som holder os op på, at vi handler og følger lovgivningen. Men præmissen om, at det er borgeren mod kommunen, den er jeg ikke med på. For vi har det faglige ansvar overfor borgerne og samarbejder med dem og deres pårørende. Men vi har også ansvar for at høre begge sider," lyder det fra Ann-Sofie Bech von Hielmcrone.

Publiceret 09 October 2020 09:35