Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Superspreder: 25 smittede var på den samme bar i Aarhus

Mindst 25 personer, som fredag 18. september var på Café Guldhornene i Klostergade i Aarhus, forlod stedet med coronavirus i kroppen.

Det skriver stiften.dk, som har talt med flere studerende, der besøgte baren for snart to uger siden.

Gæsterne fortæller, at der var proppet med mennesker i baren, og de kritiserer baren for ikke at have gjort opmærksom på, at mange er blevet smittede på stedet, og for ikke at opfordre gæsterne til at blive coronatestet.

Cafe Guldhornene har i går - efter Stiftens artikel - skrevet på sin Facebookside, at gæster efterfølgende er blevet smittede, og man opfordrer gæster med covid-19 symptomer til at lade sig teste.

Aarhus er i særklasse den kommune udenfor hovedstadsområdet, som for tiden er hårdest ramt af coronasmitte.

I det seneste døgn har 88 aarhusianere fået bekræftet covid-19. På landsplan var der 534 bekræftede tilfælde, hvilket svarer til, at hver sjette smittede er fra Aarhus.

I løbet af den seneste uge er 437 aarhusianere smittet med coronavirus.

jr

Publiceret 01 October 2020 11:29