Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Kø ved hæveautomaterne i Aarhus: Husk at holde afstand

Østjyllands Politi oplyser på Twitter, at politiet har fået melding om, at der står en del personer i kø ved hæveautomaterne i Aarhus.

Politiet udtrykker forståelse for, at folk lige har fået løn og gerne vil have penge i hånden hurtigtst muligt, men opfordrer samtidig til at holde afstand, så man ikke smitter hinanden.

"Husk at holde afstand til hinanden, og er der for mange, så find et andet sted," skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Aarhus Kommune har i den seneste tid været relativt hårdt ramt af corona med 437 covid-19 smittede i løbet af den seneste uge.

Publiceret 01 October 2020 13:02