(ARKIV) Mundbind sælges fra Nordic Health på Store Kongensgade i København, fredag den 31. januar 2020.For ikke længe siden var mundbind et særsyn i det danske samfund. Det har ændret sig. Senest anbefales man at iføre sig mundbind hos læger og på sygehuse. Det skriver Ritzau, mandag den 28. september 2020.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

(ARKIV) Mundbind sælges fra Nordic Health på Store Kongensgade i København, fredag den 31. januar 2020.For ikke længe siden var mundbind et særsyn i det danske samfund. Det har ændret sig. Senest anbefales man at iføre sig mundbind hos læger og på sygehuse. Det skriver Ritzau, mandag den 28. september 2020.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Langt over bekymringsgrænsen: 52 nye coronasmittede i Aarhus - 380 på en uge

Aarhus Kommune har offentliggjort dagens oversigt over nye smittetilfælde med bekræftet covid-19.

52 aarhusianere har i det forløbne døgn fået konstateret coronavirus. Tallet er på nogenlunde samme niveau som de forrige dage, og i løbet af den seneste uge er i alt 380 aarhusianere konstateret smittede.

Det giver en incidens på 110 (antal smittede på en uge pr. 100.000 borgere) og er mere end fem gange højere end bekymringsgrænsen på 20.

Aarhus er i øjeblikket den kommune udenfor hovedstadsområdet, som er relativt hårdest ramt af coronasmitte.

Både Styrelsen for Patientsikkerhed og borgmester Jacob Bundsgaard har i de seneste dage udtrykt bekymring over situationen i Aarhus.

På landsplan er der i det seneste døgn 392 bekræftede coronatilfælde, og der har været ét coronarelateret dødsfald.

jr

Publiceret 29 September 2020 15:00