Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Antallet af coronasmittede i Aarhus stiger igen

Aarhus er fortsat langt over den kritiske grænseværdi

En dramatisk stigning fra blot 18 nye coronasmittede onsdag i sidste uge til 96 nye smittede lørdag blev søndag afløst af en markant nedadgående kurve.

Det viser Aarhus Kommunes daglige corona-opgørelse.

Søndag var tallet faldet 47 nye smittede, men mandag må der igen konstateres en stigning. Tallet hedder nu 54 nye smittede.

Dermed befinder Aarhus Kommune sig stadig langt over den kritiske grænseværdi på 20, som sundhedsmyndighederne har fastsat som pejlemærke for, hvornår der for høj smitte.

Den seneste uge, mandag til mandag, er der i Aarhus registreret 369 nye smittede.

dp

Publiceret 28 September 2020 15:14