Karsten Høgild.

Karsten Høgild.

Præsteklumme: Sommeren er slut

Af
sognepræst Karsten Høgild

Åbyhøj

præsteklumme Det var så den sommer. Den gik ligeså hurtigt, som den kom. Efteråret og vinteren sniger sig ind på os her ved efterårsjævndøgn, hvor mørket fra nu af får overtaget.

Der er noget vemodigt ved tanken om, at der nu næsten er et år, til det bliver sommer igen. Alt, det vi foretager os, skal pludselig gennemføres i regn, rusk og et tiltagende mørke. Cykelturen på vej til skole eller arbejde. Alle de indendørs sysler, der skal udføres med de lange skygger hængende i stuen eller på kontoret. Aftenturen med hunden i kulde og regn.

Når sommeren er slut, er det som en kort lykke, der glider os af hænde. Og hvad så nu – hvad er det, der skal få os til at holde ud gennem efterår og vinter? Hvad kan gi’ os kræfter til at stå det igennem?

Mørket og kulden kalder på en trods-reaktion - der må tændes lys, og vi må holde os varme. Det gør vi helt konkret, når vi lukker op for radiatoren, og når vi tænder lyset på kontakten. Men vi gør det jo også på andre måder: Sætter andre stævne for at tænde lys i hinandens sind, fordyber os i ting, vi går op i. Vi prøver at fortrænge mørket og søger lys og lindring. Sådan er vi skabt.

I mørkeperioden her højt mod nord skal håbet bære os igennem efterår og vinter, undergang og død. Vi håber på liv og mening – midt i det dystre.

Hør! fugletrækket nordfra/en sommer brænder ned/og græsset visner væk og solen vender.

Når Gud vil lyse om os/velsignelse og fred/skal vinterhjerter leve i hans hænder

Lisbeth Smedegaard Andersen (nr. 808 i 100 salmer)

Publiceret 26 September 2020 06:30