Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

Præsteklumme: Mærkesager

Af
provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen

præsteklumme I det politiske liv er det nærmest blevet en nødvendighed at have mærkesager, hvis man vil vælges både til folketing og byråd. Den enkelte skal markere sig i mængden.

Vi har lige haft valg til de lokale menighedsråd, der styrer folkekirken. Ganske vist kan det være lettere at blive valgt her, fordi der ikke er så mange, der stiller sig til rådighed. Det er ikke desto mindre et meget vigtigt stykke arbejde, der udføres i det lokale menighedsråd. Vi går på to ben i dette arbejde.

Det ene ben rummer forvaltningsopgaver, som er at sammenligne med andre institutioner inden for for eksempel økonomi, personale og drift af bygninger og kirkegårde.

Det andet ben rummer hele den frivillighedskultur, som folkekirken er afhængighed af for at fungere. Forvaltningsopgaverne varetages af frivillige. Vi prøver at understøtte de valgte medlemmer med professionel vejledning, så der også bliver overskud til det væsentlige omkring kirkens liv og vækst i et samspil med den omverden, som folkekirken er en del af. Kirken er ikke blot til stede ved højtiderne i menneskers liv ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Kirken er som folkekirke også en central medspiller i opbygningen af eksistens, kultur, værdier og omsorg for den svage.

Menighedsrådsarbejdet er derfor meget mangfoldigt og rummer store muligheder for at være en del af mange meningsfulde opgaver. Det særlige er, at arbejdet med at drive kirke sker i et samspil mellem menighedsråd, præster og ansatte. Man kommer sjældent langt med egne kæpheste, som for alt i verden skal trumles igennem. Det meningsfulde sker, når der arbejdes med i et givende fællesskab.

I folkekirken behøver der ikke at være langt fra ide til handling, hvis vi trækker på samme hammel. Muligheden for ejerskab og medindflydelse er stor, men det betyder også, at opgaverne kan strække sig fra store økonomiske byggesager til kaffebrygning, flytning af borde og stole og samtaler med mange forskellige slags mennesker.

Når først man er valgt indenfor politik, så støder man også på den virkelighed, at man kun kan få egne mærkesager igennem, hvis det også giver mening for andre. Det handler om pragmatisk at kunne samle sig om fælles løsninger. De kirker, der fungerer bedst, er der hvor man på en gang forstår at samle sig loyalt om det fælles og samtidig evner at fordele opgaverne ud fra hver sine kompetencer og interesser.

I de kommende år står kirken overfor spændende opgaver, hvor vi skal vurdere vores opgave i forhold til det at formidle kristendommen meningsfuldt ind i en samtid, der bliver stadig mere kompleks.

Vi skal ikke kun løse de interne opgaver som ritualforvalter, bærer af traditioner og forvaltning af bygninger og kirkegårde. Vi skal også forholde os til ændrede befolkningssammensætninger, dalende dåbstal og det at være et sårbart menneske i liv og samfund. Alt det kan vi kun gøre ved at møde ind med åbent sind og med en indstilling til gerne at ville gøre noget sammen med andre, hvilket kan betyde, at man må gå på kompromis med egne mærkesager. Mærkesager som netop kan udvikle sig og få nye former, når de bliver en del af noget større. Ligesom vi alle får del i en større virkelighed, når det handler om den kristne tro.

Jeg glæder mig til samarbejdet med mange nye menighedsrådsmedlemmer om en fælles opgave i de kommende fire år.

Publiceret 26 September 2020 06:15