Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Voldsom stigning i antallet af nye corona-smittede i Aarhus

Det seneste døgn er der registreret 59 nysmittede aarhusianere med covid-19

Først faldt det fra 41 til 36, så var tallet onsdag helt nede på 18, men torsdag er antallet af nysmittede aarhusianere med covid-19 steget til 59 på et enkelt døgn. Det viser Aarhus Kommunes opgørelse.

Det er det største antal nysmittede i Aarhus i over en måned. Ikke siden 14. august, hvor der blev registreret 66 nye smittede med covid-19 på et døgn, har der været så mange nye tilfælde i Aarhus.

Incidenstallet, som dækker over antal smittede de seneste syv dage per 100.000 indbyggere, er nu også langt over grænseværdien på 20. Tallet er i øjeblikket på 65,4 i Aarhus, hvilket også er en markant stigning i forhold til onsdag, hvor incidenstallet var 53,1.

På landsplan er der ifølge Statens Serum Institut blevet registeret 559 nye tilfælde af covid-19 det seneste døgn. Antallet af indlagte er steget med 17, så der nu ligger 95 personer med covid-19 på landets sygehuse.

jwh

Publiceret 24 September 2020 14:12