Heidi Bach kæmper en hård kamp for at få sin 25-årige datter Louise i behandling for sin psykiske sygdom.

Heidi Bach kæmper en hård kamp for at få sin 25-årige datter Louise i behandling for sin psykiske sygdom.

Derfor kan Louise ikke hjælpes

Louise fra tv-dokumentaren "Min datter er sindssygt farlig" passer ikke ind i den struktur, der faktisk skulle passe på hende

Af
Trille Skøtt-Jensen

psykiatri Heidi Bach har fået mange reaktioner ovenpå sin medvirken i dokumentaren "Min datter er sindssygt farlig". Her viser hun og datteren Louise ærligt, hvordan de lever med bekymringer og frygt i kølvandet på den 25-årige Louises psykiske sygdom, paranoid skizofreni. Med årene har Louise også udviklet et stofmisbrug, og det er som om, ingen vil hjælpe Louise. Sådan føler Heidi. For et par uger siden fik Louise, med hjælp fra sin sagsbehandler i kommunen, sin egen lejlighed.

"Det duer jo slet ikke. Louise kan ikke finde ud af at bo alene. Jeg havde forsøgt at forklare sagsbehandleren, at hun ikke bare skulle køre med på Louises ide, men forsøge at fastholde hende i, at et bosted vil være et bedre sted at bo," fortæller Heidi fra hjemmet i Sabro.

Kommune kan ikke gøre meget

Men Louise vil ikke selv på bosted, og så kan kommunen ikke gøre noget. For Louise er myndig, og selvom hun bliver både meget syg og bliver til skade for sig selv og andre, så kan kommunen intet gøre.

"Vi kan kun gøre noget, hvor borgeren selv vil have vores hjælp. Jeg kan virkelig godt forstå, det kan være svært at være i som pårørende. Men vi har som sådan ikke nogen mulighed for at trække noget ned over den borger, som ikke ønsker vores hjælp," fortæller Lotte Kjeldsen, souschef for Voksenmyndighed i Aarhus Kommune.

Hun kender ikke til Louises sag, og har ikke noget med Louise at gøre. Men hun genkender den situation, som Louise står i.

"Det er generelt en udfordring, at man både som fagperson og pårørende gerne vil hjælpe. Vi kan godt se, at borgeren kalder på hjælp, men vi kommer til kort i forhold til det, vi må. Og vi kan ikke flytte borgere på bosted med tvang," forklarer hun.

Hvis borgeren ikke ønsker hjælp, ikke ønsker behandlingen og ikke ønsker at samarbejde, så er der ikke noget i loven, der giver kommunen mulighed for at blande sig.

"Lovgivningen er stram på det område. Hvis borgeren ikke ønsker hjælp, det er magt versus selvbestemmelse – det bliver dilemmafyldt. Det er kun med psykiatriloven, man kan håndtere det, og den ret ligger hos psykiatrien, ikke hos os," fortæller souschefen.

Slå en læge oveni hovedet

For Heidi Bach drejer det sig om, at hun ser sin datter blive dårligere og farligere for sig selv og andre. Hun ser, at Louise ikke har sygdomsindsigt, og hendes håb er, at Louise kan få en behandlingsdom.

"Jeg har nogen gange tænkt, om hun da ikke kan slå en læge oveni hovedet, så de kan se, hvor syg hun er. Så de beholder hende. Hun bliver jo altid udskrevet hurtigt," siger Heidi.

I forrige weekend fik Heidi Louise indlagt, fordi hun var meget psykotisk. Hun blev udskrevet efter fire dage.

"Jeg kan sagtens forstå, at det sker, at Louise bliver udskrevet hurtigt. Der kan være flere ting i spil. Det kan være, at afdelingen har været presset på kapaciteten, hvor dem som er mindst dårlige bliver udskrevet. Det kan også være dilemmaet mellem vurderingen af hendes tilstand, fortolkning af psykiatriloven samt en eventuel tvivl om hendes diagnose," fortæller Mikkel Rasmussen.

Han er overlæge på Psykiatrisk Hospital i Vejle. Derudover er han medstifter af Psykiatri-Listen og er valgt ind i regionsrådet, og han er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Modigt af Heidi og Louise

Mikkel Rasmussen kender systemet indefra. Og han er ikke overrasket over, at Louise ikke får den hjælp, som hun åbenlyst har brug for.

"Det var så modigt, at Heidi og Louise stillede op og viste, hvordan virkeligheden er for de sværest syge. Louise beskriver en generel problematik i vores system. Patienter der både har en psykiatrisk lidelse og også et misbrug – de patienter bliver kastebolde i systemet. For misbrugsbehandling hører til i kommunen og behandling af psykiatrisk sygdom i regionen. Hvis vi skal hjælpe de mennesker, så må vi acceptere, at der er en vis grad af misbrug, så vil de under behandling miste behovet gradvis, fordi de faktisk hjælpes med den ofte underliggende sygdom," siger overlægen.

Han har set psykiatrien ændre sig i de 15 år, han har været psykiater.

"Der er sket et skred. Før var det mere normalt med længere psykiatriske indlæggelser. Man har skåret for meget ned, det er blevet for effektivt. De sværest syge har ofte behov for længere indlæggelser. Louise fik det jo også bedre, da hun havde været indlagt på retspsykiatrisk afdeling. Det kan man jo så tænke over," siger han.

Landsformand for bedre psykiatri Mads Engholm er enig med Mikkel Rasmussen.

"Det er et problem, når de falder i en dobbeltdiagnose med både psykisk sygdom og misbrug. Så siger den ene side, vi kan først behandle dig, når du er misbrugsfri – og den anden side siger, du kan først komme, når du er vellbehandlet psykiatrisk. Der tabes de, og så bliver det de pårørende som Heidi Bach, der må kæmpe deres sag," siger Mads Engholm.

Heidi Bach fortæller, at Aarhus Kommune har tilbudt Louise hjælp med sit stofmisbrug, men Louise afviser at have et problem med stoffer.

Publiceret 23 September 2020 18:00