Foto:

Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Færre testtider, øget ventetid og kø:

Her er årsagen

Corona-smitteudbruddet i København lægger beslag på store dele af Seruminstituttets analysekapacitet, og det presser corona-teststederne i Region Midtjylland

"Der skal testes mest, hvor der smittes flest, og det er i øjeblikket i og omkring Købenavn. Det er forklaringen på, at der for tiden er færre testtider til rådighed i blandt andet Region Midtjylland, og de seneste dage har presset på teststederne desværre medført øget ventetid og nogle steder kø."

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland, efter der de seneste dage har været pres på de forskellige teststeder i regionen.

Med en række ændringer håber Region Midtjylland nu at mindske risikoen for kø og med tidsbestilling gøre det tydeligt, hvornår man kan regne med at blive testet.

Testbil i Gellerup

Onsdag åbner således en testbil i Gellerup. Testbilen holder åbent for test uden tidsbestilling, oplyses det i pressemeddelelsen.

Hjemmesiden www.corona.rm.dk er opdateret med adresser og åbningstider.

Generelt er der flest tider at vælge imellem på de store testcentre i Aarhus, Silkeborg, Viborg eller Herning, oplyser Region Midtjylland i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 22 September 2020 18:45