Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Se billederne:

Aktivister farver Aarhus Å giftgrøn

Aktivist-gruppe har fået Aarhus Å til at ligne et giftigt vandløb i en ny happening

De har tidligere spærret veje for lastbiler på havnen i Aarhus. Nu er klimaaktivist-gruppen Extinction Rebellion på banen med endnu et tiltag.

Denne gang et farverigt et af slagsen. Tirsdag morgen er den normalt meget grumsede Aarhus Å blevet helt selvlysende og grøn i udseendet. Giftgrøn, betegner Extinction Rebellion selv farven.

Rebellerne har farvet åen med stoffet Uranin, et vandopløseligt natriumsalt. Et stof, der blandt andet bliver brugt i Chicago River i USA, når man fejrer St. Patrick's Day.

Årsagen til aktionen er, at man vil skabe opmærksomhed på "svineindustriens massive udledninger af kvælstof", som ifølge Verdensnaturfonden er med til at skabe iltsvind i Østersøen.

"Industrielt landbrug er enormt skadeligt for både klima og biodiversitet. I Østersøen er et område på størrelse med Danmark øde og livløst. Vi må gøre oprør indtil landbruget, helt grundlæggende, bliver omlagt til at være en del af løsningen — ikke problemet."" siger Tore Gunnar Larsen fra Extinction Rebellion i en pressemeddelelse.

Aktivisterne har på broen mellem Frederiksgade og Immervad hængt bannere med budskaberne "Kvælstof dræber Østersøen" og Stop svineriet - red mennesket, ikke industrien".

Det er ikke kun i Aarhus, at Extinction Rebellion har været på spil. Også i København og Aalborg er vand blevet farvet giftgrønt.

Onsdag vil gruppen påbegynde et fem dages "oprør" i København, hvor mere end 600 mennesker ifølge pressemeddelelsen vil blokere trafikken.

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

Foto: Extinction Rebellion

dp

Publiceret 15 September 2020 11:02