Stemningsafsnittet under mandagens kamp.

Stemningsafsnittet under mandagens kamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fodboldfans raser over aarhusianere:

Gælder reglerne ikke for AGF's fans?

Der rettes skarp kritik af AGF-fansenes opførsel under mandagens kamp mod AGF

Af
Danni Paulsen

Kritikken hagler ned over AGF og klubbens fans på Twitter efter mandagens premierekamp i Superligaen mod Vejle.

Adskillige fodboldfans raser over, at især fansene på Ceres Parks stemningsafsnit stod op og stod tæt under kampen, men også over at størstedelen 7.500 tilskuere på et tidspunkt hoppede op og ned og sang.

Det på trods af, at reglerne for fans til Superliga-kampe er klare.

Ifølge Kulturministeriet skal tilskuere "i det væsentlige sidde ned under kampen" og holde en meters afstand, lyder nogle af restriktionerne, som øjensynligt ikke blev overholdt under kampen mod Vejle. Regler, som AGF-fansene heller ikke var så gode til at overholde ved seneste sæsons afslutning.

"Det er sku imponerende at AGF (IGEN!) ikke slår ned på de tilskuere, der rejser sig op (minus scoring). Bliver det nævnt før kampen? Er der vagter til stede? Er de pisseligeglad med reglerne?," skriver Frederik Hestbjerg blandt andet på Twitter.

"Vi blev væk fra de sidste kampe, blandt andet vores guldkamp, fordi vi ville være en del af de voksne i det her selskab. Det gør ikke beslutningerne lettere, når man ser disse billeder fra Aarhus, og man bare fucking vil ind og give den gas. Både hårdt og unfair," skriver en FC Midtjylland-fan.

"Det her er en fucking hån mod de klubber, som prøver at være sit ansvar bevidst i denne tid," skriver en FCK-fan.

Andre fans konstaterer tørt, at man åbenbart har sine egne regler i Aarhus, mens flere frygter, at opførslen vil have konsekvenser for hele Superligaen med yderligere restriktioner.

Lokalavisen Aarhus har forsøgt at få en kommentar fra et medlem af stemningsgrupperingen 'Samlet for Aarhus'/Nysír, men vedkomemende har takket nej til interview.

Kommunikationschef i AGF, Søren Højlund Carlsen, har ikke svaret på avisens sms eller opkald, men på Twitter har han dog svaret på kritikken ved at oplyse, at klubben vil evaluere kampen.

AGF har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse om sagen:

dp

Publiceret 15 September 2020 11:45