Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Afbuddene vælter ind:

VM i badminton i Aarhus aflyst

Mesterskaberne er blevet udskudt til 2021

Det var allerede udskudt til starten af oktober, men nu må VM i badminton for herre- og damelandshold på aarhusiansk grund helt aflyses.

Det Badminton Danmark på sin hjemmeside.

Aflysningen skyldes ifølge badminton-forbundet, at man den seneste tid har modtaget flere afbud fra store badminton-nationer som Indonesien, Taiwan og Sydkorea.

"Vi havde virkelig håbet på, at det nu skulle være, at verdensmesterskaberne for herre- og damelandshold skulle spilles i Danmark for første gang. Vi har haft stort set alt på plads i Aarhus i tråd med de gældende retningslinjer, restriktioner og anbefalinger i lyset af coronasituationen og kunne med ro i maven have budt såvel spillere, officials, medarbejdere og tilskuere inden for i sundhedsmæssigt forsvarlige og trygge rammer. Det har hele tiden været vores øverste prioritet. Desværre har udviklingen af coronasituationen både i Danmark og internationalt bevirket, at en række lande og spillere fortsat er meget utrygge ved eller direkte forhindret i at rejse til Danmark," siger Bo Jensen, direktør i Badminton Danmark, og tilføjer:

"Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at få tingene til at ske, så vi er selvfølgelig helt vildt ærgerlige, men vi glæder os i det mindste over, at Thomas & Uber Cup vil blive spillet i Danmark i det nye år for første gang nogensinde. Hvornår det nøjagtigt skal ligge, arbejder vi i øjeblikket på at få afklaret, men vi ser på en mulig termin i efteråret mellem OL og individuelt VM," siger han og understreger, at mesterskaberne fortsat forventes afviklet i Aarhus.

dp

Publiceret 15 September 2020 06:45