Pressefoto.

Pressefoto.

Præsteklumme: Så blev man lige en ting på en maskine

Af
Signe Høg

sognepræst i Mårslet

præsteklumme Det var ikke en test, jeg frygtede at udføre eller et resultat, jeg bekymrede mig videre om. Måske pga. uvidenhed eller bare det, at alle undersøgelser jo ikke nødvendigvis fører til et resultat, der medfører forringet livskvalitet.

Jeg var sluset ind ad en af de mange små huller i den enorme røde bygning, der filtrerer et stort antal mennesker ind og ud i alle døgnets timer. Nogle for at arbejde, andre med håbet om at blive helbredt. Mit besøg varede knap et par timer. Jeg blev ledt ind i det store mystiske korpus af en venlig sygeplejerske, der skulle udføre testen på mig, som man på hendes afdeling ikke har mange af. Jeg fik forskellige dimser monteret på mig, og nu skulle ledningerne og maskinen bare snakke sammen og oversætte mine bevægelser til nogle resultater. Men noget var galt. Sygeplejersken gjorde det eneste rigtige. Hun bevarede roen, prøvede sig frem, og det ikke virkede, fandt hun en kollega, der havde mere erfaring med apparatet. Jeg havde ondt af sygeplejersken.

Jeg kan selv gå i et meget lidt konstruktivt mode, når jeg skal vise konfirmanderne noget på en skærm, og l….. ikke virker. Fordi jeg eksempelvis har glemt at tænde for lyden. Derfor prøver jeg det oftest af inden. Men alle ved jo, at det sjældent er muligt på et travlt hospital. Jeg var også taknemmelig over, at der kom en person ind, der gerne ville hjælpe en trængt kollega. For det gjorde hun, og hun brugte også en del tid på det, så testen kunne gennemføres.

Der var bare det ved det, at hun ikke hilste på mig, da hun kom ind. Jeg er ikke følsom over for, at ting ikke virker, at noget går galt, at jeg i virkeligheden havde mega travlt og sad der så længe. Jeg lod mig ikke mærke med det. For den slags ting sker, så jeg var ikke vred. Slet ikke. Men jeg bryder mig ikke om, at blive 'tingsliggjort'. En professionel må aldrig have så travlt, at hun eller han ikke sanser at hilse på en patient. Jeg så ganske vist andeledes ud med maske på og dimser rundt omkring, men jeg var stadigvæk mig. Men man skal ikke være længe sådan et sted, før man bliver en anden end sig selv, og det kan navnlig gå stærkt, hvis man bliver ét med den ting, der skal virke.

Publiceret 29 August 2020 06:15