Mette Charlotte Andersen. Arkivfoto

Mette Charlotte Andersen. Arkivfoto

Præsteklumme: I Jesu fodspor

Af
sognepræst Mette Charlotte Andersen

Fårup-Sabro

Præsteklumme Om sommeren er det rart at kunne få lidt luft til fødderne. Men egentlig er der nok mange af os, der har det sådan lidt strengt med at vise fusserne offentligt frem. Måske forsøger vi at camouflere gulerødderne med en smart sandal, for der er på en besynderlig måde noget meget intimt over vores fødder.

Derfor er det også altid lidt mærkeligt, når Jesu fødder bliver hevet frem på den måde, vi f.eks. ser det i søndagens tekst, hvor kvinden, der lever i synd, vasker Jesu fødder i salte tårer, kysser dem og salver dem med olie!

Men Jesus var ikke for fin til at pakke fødderne væk. Tværtimod brugte han dem flittigt. Tænk engang, hvordan Jesu fødder vandrede utrætteligt rundt fra by til by. Han gik sjældent den lige vej. Fødderne bragte ham ad snørklede veje, fordi han igen og igen måtte stoppe op ved mennesker, der havde brug for ham. Intet menneske var nemlig for brugt eller for syndigt til, at han ikke ville have noget med dem at gøre.

Jesu fødder bragte ham som bekendt til Jerusalem ved påsketid, og her var det Jesu fødder, der blev naglet fast til korset, efter at han var blevet dømt til døden. Og dermed kunne man tro, at hans fødder havde gået de sidste skridt. Men det var jo også Jesu fødder, der stod først ud af graven Påskemorgen!

Jesus har gået vejen for os. Helt fysisk – med sine bare fødder på jorden, eller måske i en lille sandal. Hvem ved? Men sikkert er det, at han har banet vejen for os til det evige liv. Og han går den stadig sammen med os.

Publiceret 22 August 2020 06:00