Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Antallet af nye smittede i Aarhus er faldet markant

Situationen med covid-19 i Aarhus går den rigtige vej, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut

Antallet af nye corona-smittede i Aarhus ser ud til at gå den rigtige vej. I hvert fald viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, at der kun er registeret ni nye tilfælde i kommunen.

Det er markant mindre end for blot en uge siden, hvor der blev registret 77 nye smittetilfælde på et enkelt døgn.

På landsplan er der siden i går registreret 71 nye tilfælde af covid-19, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut. Tallet kan dog være misvisende, da det ifølge DR Nyheder dækker over mindre end 24 timer, hvilket ellers har været tilfældet ved de andre dages tal.

jwh

Publiceret 21 August 2020 15:00