Pressefoto:

Pressefoto: Lars Kruse/AU-foto

Kæmpe coronabrøler:

200 medicinstuderende samlet til forelæsning i Aarhus

Aarhus Universitet erkender overfor Radio4, at det var en fejl, da 200 studerende mandag var samlet til forelæsning i et tætpakket lokale uden afstand eller mundbind

Der blev hverken holdt afstand, og der var heller ikke sørget for mundbind, da 200 medicinstuderende mandag modtog undervisning i et tætpakket lokale på Aarhus Universitet.

Det skriver Radio4.

Mediet har talt med en af de studerende, som var til stede i lokalet, der ifølge universitets egne coronaregler kun måtte have plads til 120 studerende.

Uddannelseschef Anna Bak Maigaard lægger sig fladt ned og erkender, at Aarhus Universitet har begået en fejl.

”Det var en klar fejl. Det skulle ikke have fundet sted overhovedet. Der skulle have været tilmelding til det her kursus, så kunne vi have sikret, at der ikke kom for mange studerende til forelæsningen,” siger Anna Bak Maigaard til Radio4.

Undervisningen blev ifølge den studerende, som mediet har snakket med, gennemført. Og det fortæller uddannelseschefen også var en fejl:

”Undervisningen burde slet ikke have været gået i gang. Når man kunne se, at der mødte så mange op, skulle undervisningen have været stoppet."

jwh

Publiceret 20 August 2020 07:52