Den nye GLS-pakkeshop i City Vest.

Den nye GLS-pakkeshop i City Vest. Pressefoto

Ny GLS-pakkeshop i City Vest med prøverum

Nu kan man kombinere shoppingtur med webhandel

Der er åbnet en spritny GLS-pakkeshop i City Vest i Brabrand, hvor de lokale kan afhente og sende pakker fra.

Butikken har god lagerplads og derudover et prøverum, hvor man kan prøve det bestilte tøj og dermed nemt returnere det uden at tage det med hjem, hvis det skulle være nødvendigt.

"Vi ønsker at bidrage til, at online og fysisk handel ikke bliver et valg mellem enten eller. Det kan to forskellige ting, og vi kan ikke undvære nogen af delene. Med en pakkeshop i centeret bliver det muligt at forene webhandel med shoppingturen, som samtidig gør det let tilgængeligt for vores gæster og kunder at hente og sende pakker. Med den bekvemme placering i stueetagen, gratis parkering og et prøverum i pakkeshoppen forventer vi, at GLS-shoppen bliver den centrale pickuplokation i Brabrand," fortæller Center Manager Lotte Skou i en pressemeddelelse fra City Vest.

Den nye pakkeshop er placeret på Stjernetorvet mellem H&M og Vero Moda. Centerets information er i samme ombæring flyttet ind i den nye butik, så pakkeforsendelse, oplysning af aktiviteter, efterlysning af forsvundne familiemedlemmer og køb af gavekort er samlet ét sted i City Vest.

Butikken er bemandet mandag til fredag 10-18, lørdag 10-15 og 1. søndag i måneden 10-14 og bliver ledet af Diana, der i 20 år har været centrets informationsmedarbejder.

jr

Publiceret 20 August 2020 20:15