Heidi Thamestrup er landsformand for Autismeforeningen - og ekspert i autisme.

Heidi Thamestrup er landsformand for Autismeforeningen - og ekspert i autisme.

Landsformand om Kilebo-sag:

Magtanvendelse er tegn på mistrivsel

Og kun mistrivsel - slår Heidi Thamestrup fast. Hun er landsformand i Autismeforeningen

Af
Trille Skøtt-Jensen

Autisme "Magtanvendelse er udtryk for mistrivsel og kun mistrivsel hos borgeren. Det kommer af, at autisten ikke bliver behandlet ordentligt, ikke bliver ikke set og ikke bliver ikke hørt," slår Heidi Thamestrup fast, da hun hører om de mange magtanvendelser, som unge på Kilebo Bosted i Tilst er blevet udsat for.

Hun er landsformand for Autismeforeningen og understreger, at hun kun udtaler sig generelt - ikke på den konkrete situation på Kilebo.

"Men det gælder for alle magtanvendelser. Som pædagog skal man være virkelig godt klædt på for at se, hvorfor en situation udvikler sig, så magtanvendelse er nødvendig. Det kræver meget kendskab til autisten og meget faglighed at se, hvor og hvorfor det går galt," fortæller hun.

Autister skal også ses

Situationer, hvor magtanvendelse, som at holde en person nede eller flytte en person væk fra en farlig situation, opstår ifølge formanden ofte for autister på bosteder. Fordi som hun siger:

"Det er ikke kun i Aarhus, vi ser det. Det er over hele landet. Hele området sejler generelt. Man har sendt besparelseskonsulenter ind, som ikke ved noget som helst fagligt om det område, de sparer på. Så sparer de fortroligheden væk, som er så vigtigt mellem pædagogen og borgeren, for der er ikke tid. Og så går det galt. Så bliver der mistrivsel, og det fører til flere magtanvendelser."

Heidi Thamestrup forklarer, at hvis autister ikke bliver hørt og set, så reagerer de ofte ved at blive mere udadreagerende.

"De opfører sig simpelthen mere autistisk som følge af, at der ikke er nok og ikke fagligt godt nok personale. Der er ikke den ro og struktur, som autismen kræver," siger landsformanden.

Modsat kan et godt fagligt miljø, et bosted, være et rigtig dejligt hjem for de voksne med infantil autisme.

"Hvis vi ikke stresser dem, hvis vi sørger for at være til rådighed og kende dem og være opmærksomme, så kan autister opføre sig mere som helt almindelige mennesker. De bliver klogere og klogere. De bliver mere sjove og sociale. Men det kræver, at vi skifter vores adfærd, at vi ikke stresser og ikke kræver mere af dem, end at de har mulighed for at give det, de mentalt kan," forklarer hun.

Hele området er forrået

Heidi Thamestrup er bekymret for udviklingen - ikke bare på Kilebo, men på bosteder over hele landet.

"Hele området er blevet forrået på en måde, så alt det med at tænke kvalitet for borgerne, få sammenhæng og tænke livskvalitet ind, det er helt forsvundet. Man passer bare på mennesker, man laver ikke hjem til dem. De får ikke et liv," lyder det dystert fra landsformanden.

Magtanvendelser og andre ubehagelig oplevelser skal altid bearbejdes grundigt, efter det er overgået en autist.

"De går og bærer rundt på en viden, som de kognitivt ikke kan bearbejde. En autist vil typisk gemme det, ikke tale om det, og så ignoreres det, at de faktisk har brug for at få en forklaring. For det er der ikke tid til. Der er ikke nogen, der har det rart efter en fastholdelse. Der er ingen, og da slet ikke autister, der har lyst til at leve med kaos og gentagne fastholdelser. Den eneste måde, man kan undgå det på, er ved at autisterne har tætte relationer med medarbejderne på bostederne – og ved at give dem et ordentlig liv med ro og ingen stress," siger Heidi Thamestrup.

Publiceret 19 August 2020 11:00