Arkivfoto.

Arkivfoto.

30 smittede og 300 børn sendt hjem fra aarhusianske skoler og dagtilbud

Der er corona-smittede børn på 10 aarhusianske folkeskoler og fire dagtilbud. Ca. 300 børn og 200 medarbejdere er sendt hjem til test

Af
ESBEN LARSEN MIKKELSEN

JP AARHUS

Udbruddet af coronasmitten i Aarhus har haft konsekvenser for flere hundrede børn.

Det viser en opgørelse fra Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Der er ca. 25 smittede børn i kommunens folkeskoler, mens fem børn i daginstitutioner er ramt.

Ca. 300 børn er blevet sendt hjem, indtil der foreligger en negativ coronatest. Det drejer sig bl.a. om 22 børn fra Stensagerskolen, efter at tre chauffører har fået konstateret covid-19.

Følgende skoler er berørt af smittede elever: Vorrevangskolen, Holme Skole, Mårslet Skole, Højvangskolen, Hasle Skole, Møllevangskolen, Tilst Skole, Skjoldhøjskolen, Strandskolen og Tranbjerg Skole.

Følgende dagtilbud er berørt af smittede børn: Skjoldhøj Dagtilbud, Brabrand Dagtilbud, Søndervang Dagtilbud og Tilst Dagtilbud.

Ca. 200 medarbejdere i skoler og dagtilbud er sendt hjem til test.

Der er ca. 29.000 elever i folkeskolen og 15.000 i dagtilbuddene.

Børn og Unge tager forbehold for, at tallene løbende udvikler sig både og kan være højere.

Publiceret 13 August 2020 14:20