Arkivfoto:

Arkivfoto: Bente Tahmasbi Hansen

Du skal også huske mundbindet, når du tager færgen fra og til Aarhus

Kravet om mundbind gælder også hos Molslinjens færger mellem Aarhus og Sjællands Odde, oplyser rederiet

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at man skal bære mundbind, når man hopper på busserne eller letbanetogene i Aarhus. Men skal man også bruge mundbind, når man rejser med færge? Ja, lyder svaret i hvert fald fra Molslinjen, som på sin hjemmeside oplyser, at det nu er et krav at bære mundbind, når man rejser med færge fra og til Aarhus.

"Du skal derfor have dit eget mundbind med, som du skal have på, når du bevæger dig rundt på færgen. Du skal bære dit mundbind under hele overfarten, men du må gerne tage det af, når du skal spise eller drikke. Du kan også købe mundbind ombord på færgerne," står der i en besked på Molslinjens hjemmeside.

"Kravet om mundbind gælder ikke for børn under 12 år, for personer med åndedrætsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet."

Kravet gælder indtil 1. september.

jwh

Publiceret 11 August 2020 10:05