Det omdiskuterede vejskilt.

Det omdiskuterede vejskilt. Arkivfoto.

Debat:

Undersøger fortsat stavemåden af Dronning Margrethes Vej

Rådmand Bünyamin Simsek (V) har bedt forvaltningen om at undersøge, hvorvidt Dronning Margrethes Vej er korrekt stavet

Af
Bünyamin Simsek (V)

rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

debat "Kære Lone,

Tak for din mail ved stavemåden for vejnavnet Dronning Margrethes Vej.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over stavemåden. Det gjorde jeg også, da jeg blev gjort opmærksom på vejnavnet i min sommerferie. Jeg var klar til at følge din skarpe observation.

Jeg har nu spurgt forvaltningen til baggrunden for stavemåden. Forvaltningen oplyser, at vejen er opkaldt efter Dronning Margrethe den første og ikke den nuværende dronning. Margrethe med "h" var stavemåden for navnet på den tidspunkt, og navnet er derfor stavet korrekt, da det er stavet på den måde, som var kendt på den tid, altså efter de daværende standarder i starten af 1900-tallet.

Jeg har også læst debatindlægget fra historiker Kenn Tarbensen i Lokalavisen Aarhus 3. august, der ikke mener, at der er grund til at ændre vejnavnet.

Jeg synes selv, at det er vigtigt, at vi lader de historiske træk blive i vejnavnet. Jeg har dog bedt forvaltningen om at sikre, at den nuværende stavemåde er historisk korrekt, for hvis der er tale om en fejl, skal den naturligvis rettes.

Generelt er det altid muligt at ændre vejnavne, men det har store konsekvenser (økonomisk og administrativ) for både kommunen, borgere og virksomhedsejere. Det er ikke kun et par vejskilte, som skal rettes og udskiftes - men alle sygesikringsbeviser, registreringer hos Udbetaling Danmark, Virk, visitkort og GPS’er og så videre. Og ændringen vil kræve udsendelse af høringer til alle ejendomsejere, beboere og virksomhedsejer, som benytter sig af adresser tildelt det pågældende vejnavn."

Publiceret 10 August 2020 11:13