David Johannes Kessel

David Johannes Kessel

Præsteklumme: Vaner og ritualer

Af
David Johannes Kessel

sognepræst Tranbjerg Kirke

præsteklumme Jeg tror ikke, der findes mennesker, der ikke har deres små ritualer, vaner, der gør det nemmere at holde fast i visse ting. Mange mennesker har deres rutiner om morgenen. Jeg går en tur med hundene, og når jeg kommer tilbage, giver jeg dem mad og laver en kop kaffe til mig selv. Det sker ikke, at jeg glemmer kaffen om morgenen, for det er en rutine, min krop er vant til. Måske har jeg i sidste ende ikke brug for kaffe, men fordi jeg plejer at gøre sådan, føles det, som om jeg har brug for det.

Sådan er det med mange ting. Og derfor er den bedste måde at få gjort det, man ikke nødvendigvis har lyst til, at gøre det til en vane. Man motionerer ikke lige så meget, hvis man venter på, at lysten til en løbetur trænger sig på. Men hvis man gør det til et fast ritual, bliver det til noget, man føler, man har brug for. Sådan er det selvfølgelig også med dårlige vaner. Når man vil holde op med at ryge, opdager man, hvor meget bestemte situationer er forbundet med det at ryge; cigaretten efter aftensmaden for eksempel.

Vaner, rutiner, ritualer hjælper med at få en struktur i livet. De holder os fast på at gøre ting, uden at man hver dag skal opfinde alt på ny. De gør, at vi husker, uden at spekulere alt for meget. Når jeg skal ud af huset, ved jeg, hvor nøglerne ligger, for det er en vane at lægge dem på skoskabet, når jeg træder ind ad døren.

I vores evangeliske kristendom er der ikke mange festlagte ritualer til hverdagn – i modsætning til mange andre religioner som for eksempel jødedommen. Hver gang, en ortodoks jøde for eksempel drikker et glas vand, siger han eller hun en lille velsignelse. Hver gang, han eller hun træder ind i en lejlighed, eller et hus, går hånden til mezuzahen i dørkarmen. På den måde kommer troen helt automatisk ind i hverdagen; en bøn om aftenen, eller om morgenen, at læse et salmevers på et bestemt tidspunkt om dagen for eksempel. Efter min mor havde været på hospital i nogle dage, og vi blev passet af en dame, der havde indført at bede bordbøn, insisterede vi børn på at blive ved med det, da min mor kom hjem – noget, mine forældre syntes var lidt mærkeligt.

Det giver god mening at få ting ind i sit liv, der ikke er der af sig selv, ved at skabe nogle vaner. Og for mig, som religiøst menneske, hjælper det at skabe plads til den del af mig i en hverdag, der kræver så meget andet.

Publiceret 08 August 2020 06:00