Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Åbner mobil testenhed i Gellerup

De mange nye smittetilfælde med Covid-19 får Region Midtjylland i samarbejde med Aarhus Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed til at åbne en mobil testenhed i Gellerup

Efter flere dage med en stigning i antallet covid-19-smittede i Aarhus åbner Region Midtjylland i samarbejde med Aarhus Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed en mobil testenhed i Gellerup. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Torsdag klokken 9-15.30 åbner enheen, og den vil være placeret ved E&P Huset på Tinesvej 31 i Gellerup til og med fredag. De næste to uger vil den mobile testenhed komme rundt til andre boligområder, hvor der er konstateret smitte. Den konkrete placering vil blive meldt ud på denne hjemmeside i løbet af i morgen torsdag, oplyser Aarhus Kommune i pressemeddelelsen.

I testenheden kan alle uden symptomer blive testet.

Har man derimod covid-19-symptomer såsom tør hoste, feber og vejrtrækningsproblemer, skal man kontakte egen læge for at få en henvisning til test. Derudover er det fortsat muligt for alle, der ikke har symptomer, at blive testet i de hvide telte ved Testcenter Aarhus, Vejlby-Risskovhallen, Vejlby Centervej 51, Risskov. Alle steder har dagligt åbent fra klokken 9 til 15.

Det er personale fra Region Midtjylland, der står for test-tagningen i den mobile testenhed, og medarbejdere for Styrelsen for Patientsikkerhed vil også være til stede. Region Midtjylland stiller derudover en mobil testenhed til rådighed for at teste personale på plejecentre og på sociale institutioner i Aarhus Kommune, oplyses det i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 05 August 2020 15:38