Foto: Aarhus Universitet

Foto: Aarhus Universitet

Rekordhøjt optag af kvinder på IT-uddannelserne:

"Vi har brug for det"

"Kvinder har længe været underrepræsenteret i IT-faget, og det er virkelig en skam," siger institutleder

Det har traditionelt ikke været let at få unge kvinder til at gå IT-vejen, når de skal vælge uddannelse.

Men nu lysner det i forhold til at få en bedre kønsbalance på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

I hvert fald kan instituttet konstatere, at optaget i år er rekordhøjt, og det glæder leder Kaj Grønbæk.

"Kvinder har længe været underrepræsenteret i IT-faget, og det er virkelig en skam. Vi har brug for at flere kvinder deltager i at skabe IT-løsninger til samfundets store udfordringer, fordi mænd og kvinder bidrager med forskellige kompetencer og perspektiver, som er essentielle for at videreudvikle feltet. Det er virkelig positivt med det rekordhøje antal af kvindelige ansøgere til vores uddannelser."

Udviklingen betyder på ingen måder, at uddannelserne ikke er domineret af mænd, idet kvinderne blot udgør 58 ud af de 299 kommende studerende, men tallene afslører, at det går den rette vej.

De 299 ansøgere fordeler sig således:

Datalogi

  • Kvinder: 33 (+65%)
  • Mænd: 151 (+12%)
  • I alt: 184 (+19%)

Datavidenskab

  • Kvinder: 15 (+200%)
  • Mænd: 40 (+60%)
  • I alt: 55 (+83%)

IT-Produktudvikling

  • Kvinder: 10 (+11%)
  • Mænd: 50 (+52%)
  • I alt: 60 (+43%)

dp

Publiceret 28 July 2020 15:24