Illustration: TrygFonden

Illustration: TrygFonden

Livreddere slår alarm efter flere aktioner i Østjylland:

Pas på revlehullerne!

Livredderne oplever hvert år, at revlehuller skaber farlige situationer, og opfordrer alle til at bade mellem flagene

Hvert år er revlehuller ved de danske kyster årsag til ulykker og farlige situationer.

I år er ingen undtagelse, og alene i uge 30 blev det til en livreddende aktion, otte førstehjælpsaktioner og adskillige andre indsatser for livredderne i Østjylland.

Det fastslår TrygFonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

Et revlehul er en fordybning i strandens revler, og under bestemte vind- og bølgeforhold kan der opstå en udadgående strøm, der fører vand ud fra stranden.

Det er netop denne strøm, der kan være farlig, hvis man bliver fanget i den og begynder at kæmpe imod.

"Et revlehul er som udgangspunkt ikke farligt, hvis man ved, hvordan man skal tackle det. Men begynder man at svømme mod strømmen for at komme ind mod land, kan det blive rigtig farligt. Selv stærke og erfarne svømmere er druknet i udmattelse, fordi de er gået i panik og har forsøgt at kæmpe imod strømmen. Det bedste, man kan gøre, er at bevare roen og svømme til siden langs stranden og bruge bølgerne til at komme ind igen," fortæller Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:

"Hvis man ser andre blive fanget i et revlehul, så er det igen vigtigt at bevare roen og danne sig et overblik over situationen. Er der mulighed for at kontakte en livredder, så gør det, og ellers ring 1-1-2. Kast gerne noget, der kan flyde, ud til den nødstedte og råb, at vedkommende skal bevare roen og forsøge at svømme til siden. Mange er selv druknet i et forsøg på at redde nogen ud af et revlehul, så det er vigtigt, at man også selv bevarer roen og tænker klart. Er du alene og ser dig nødsaget til at gå i vandet, så husk at ringe 1-1-2 først."

Der er tusinder af revlehuller langs de danske kyster, men det er især ved pålandsvind, at revlehullerne er farlige. Livredderne opfordrer derfor til, at man altid lærer stranden at kende og orienterer sig om de lokale forhold, inden man går i vandet.

"Det bedste er at vælge en strand med livreddere og altid bade mellem flagene. Livredderne har sikret sig, at badeforholdene i denne zone er forsvarlige, og skulle man få brug for hjælp, er der en livredder at få fat på. Man bør også altid sørge for at kende redningsnummeret eller nærmeste adresse på det badested, man besøger. Så kan hjælpen hurtigere nå frem, hvis uheldet skulle være ude, og man får brug at ringe 1-1-2," siger Lasse Serup Jensby.

Næsten alle strande i Danmark har et grønt skilt med et unikt nummer, som du skal oplyse, når du ringer 1-1-2, så det præcist kan lokaliseres, hvor du er.

dp

Publiceret 28 July 2020 15:06