Johannes S. Bech-Hansen

Johannes S. Bech-Hansen

Præsteklumme: Et håb om almindelighed

Af
sognepræst i Skelager Kirke

Johannes S. Bech-Hansen

præsteklumme Som jeg skriver denne klumme, er jeg ved at rydde de sidste ting på skrivebordet og gøre mig klar til at tage på sommerferie. Normalt er det en god anledning til at kigge lidt tilbage på et godt kirkeår og se frem mod en dejlig rolig sommertid, hvor vi alle med ro i sjælen kan puste ud og genoplade vores batterier efter en slidsom afslutning på arbejdsåret. Altså en taknemmelig opgave. Men som vi efterhånden har vænnet os til er standardproceduren for tiden ikke særlig anvendelig. For så god har den tid, vi kigger tilbage på, simpelthen ikke været. Den har selvfølgelig været fuldstændig præget af den pokkers epidemi, som vi ikke gider at tale mere om nu. Og ærligt talt føles det for mig, og sikkert også for rigtig mange andre, lidt underligt at gå på sommerferie i år.

"Tiden er af sine hængsler," siger Hamlet i Shakespeares stykke af samme navn. Og denne følelse af, at den stabile, fremadskridende tid, der danner en forståelig ramme omkring vores liv og vores rytmer, at den er røget af sine hængsler og nu flyder vilkårligt rundt, den, tror jeg, mange kan identificere sig med. Vores hverdag og rutiner har ændret sig, og vores arbejdsliv har i månedsvis nærmest ikke kunne sammenlignes med, hvordan det så ud for et halvt år siden. Meget af det pres, der normalt hviler på vores skuldre i den almindeligvis så travle hverdag, har været fraværende. Den hektiske travlhed, som tegner manges liv, er vi blevet sparet for – på godt og ondt. Og timerne har derfor virket længere.

Tid har været noget, man aktivt har skulle gøre noget for at udfylde med konstruktivt indhold og mening. Det har nok været godt for os at tage et skridt ud af hamsterhjulet og mærke tiden gå langsomt for en tid. Men det har også til tider været frustrerende ikke at kunne gøre alt det, man ville og skulle. Sommerferien er lidt underlig i år, fordi den virker som et afbræk fra et afbræk. Vi er næsten lige kommet i gang igen med noget, der ligner en normal hverdag, og nu skal vi så igen holde pause. Ja, jeg brokker mig da ikke. Men måske føles det ikke så naturligt i år, som det plejer. Måske er udfordringen i år at holde sommerferie med god samvittighed og nyde den i fulde drag – selvom den er lidt underlig. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes, når først jeg får en silkeskjorte på og lidt sand imellem tæerne.

Jeg tror mange af os også går på sommerferie med en spændt forhåbning om, at det vi vender tilbage til er noget mere almindeligt og velkendt. Selv har jeg har haft en horisont der hed "efter sommerferien" for al min planlægning. Jeg har bildt mig selv ind, at efter sommerferien så er alt nok normalt, så kan vi nok gøre, som vi plejer igen, så kan vi begynde at holde gudstjenester med store dåbsfølger, så kan vi tage gummihandskerne af, når vi uddeler nadver, så kan vi holde koncerter og foredrag og fællesspisninger, og så kan vi måske stoppe med at leve et liv med bekymringen som fortegn i vores arbejdsliv. Det er et håb, jeg tager med mig ind i sommeren. Det kunne jeg godt tænke mig at vende tilbage til. Men først gælder det sommerferien selv og udflydende timer i det danske sommerland. God sommer!

Publiceret 11 July 2020 06:15