Fra 2023 vil en af Aarhus mest markante beliggenheder være præget af et ikonisk boligbyggeri på 28 etager.

Fra 2023 vil en af Aarhus mest markante beliggenheder være præget af et ikonisk boligbyggeri på 28 etager. Visualisering.

Danmarks højeste beboelsesejendom på vej i Aarhus

Det gamle La Tour Hotel på hjørnet af Hasle Ringvej og Randersvej i Aarhus N bliver genfødt som et ikonisk højhus i 28 etager med 23.000 kvadratmeter boliger.

Højhuset bliver 94 meter høj, og da det ligger på et af byens højeste punkter, når det op i 170 meter over havets overflade og bliver til Danmarks højeste beboelsesejendom.

Det oplyser kapitalforvalteren Aberdeen Standard Investments, der opfører højhuset sammen med entreprenørfirmaet KPC og Arkitema Architects.

"Ejendomsselskabet bag det kommende projekt har netop overtaget grunden fra den tidligere ejer Jens Richard Pedersen, som stadig ejer Hotel Royal midt i Aarhus," siger Michael Schumann fra Aberdeen Standard Investments i en pressemeddelelse.

Aberdeen fonden AEROF står bag projektet i Aarhus, ligesom fonden har gennemført markante byggerier i Aalborg og Køge og i efteråret afslutter byggeriet af Papirtårnet i Silkeborg. Projekter i Aarhus er det største af disse.

'Byggeriet vil byde på en fantastisk panoramaudsigt over Aarhus, Østjylland og Mols Bjerge - en udsigt, der vil kunne nydes fra alle lejligheder og fra boligernes altaner og ejendommens mange fællesterrasser,' skriver Aberdeen.

KPC Byg fra Herning skal bygge huset i en totalentrepriseaftale, som netop er indgået mellem parterne. De første beboere forventes at kunne flytte ind i 2023.

jr

Publiceret 09 July 2020 08:56