Hjortshøj får hastighedszoner. Derudover får Tilst-Skjoldhøj, Stavtrup, Langenæs, Solbjerg og Kasted. Senere på året følger disse områder: Gl. Brabrand, Gl. Egå, Sabro, Spørring, True, Tranbjerg.

Hjortshøj får hastighedszoner. Derudover får Tilst-Skjoldhøj, Stavtrup, Langenæs, Solbjerg og Kasted. Senere på året følger disse områder: Gl. Brabrand, Gl. Egå, Sabro, Spørring, True, Tranbjerg.

Se kort: Disse områder får hastighedsbegrænsning på 40km/t

På baggrund af den model man har brugt i Mårslet, kommer der nu hastighedszoner i 12 områder i Aarhus

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

trafik Det hele begyndte i Mårslet for tre år siden, hvor Aarhus Kommune lavede et forsøg med at sætte hastigheden ned til 40 kilometer i timen i hele byen. Forsøget blev til en permanent løsning - en løsning, som har givet gode resultater med lavere hastighed, og samtidig har det skabt inspiration til at indføre det andre steder i byen.

Det betyder, at 12 byer i Aarhus Kommune får hastighedsbegrænsning - seks byer får det i løbet af de kommende måneder, mens de resterende seks får det i slutningen af året.

Det vil være de fleste veje i de 12 byer, der får sat hastighedsgrænsen ned til 40 kilometer i timen. Det er kommunens Mobilitetsafdeling, der er i samarbejde med fællesrådenes input har vedtaget, hvordan de enkelte byer skal have fartbegrænsninger.

Kasted får hastighedszoner. Derudover får Tilst-Skjoldhøj, Hjortshøj, Stavtrup, Langenæs og Solbjerg. Senere på året følger disse områder: Gl. Brabrand, Gl. Egå, Sabro, Spørring, True, Tranbjerg.

Kasted får hastighedszoner. Derudover får Tilst-Skjoldhøj, Hjortshøj, Stavtrup, Langenæs og Solbjerg. Senere på året følger disse områder: Gl. Brabrand, Gl. Egå, Sabro, Spørring, True, Tranbjerg.

Foruden den nedsatte hastighedsgrænse, bliver der også flere steder anlagt forskellige typer af vejbump.

"Der er flere af byerne, der har områder med hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen, og dem beholder vi. Hvis vejen er over en vis længde og/eller har et 90 graders knæk, så laver vi også andre hastighedsdæmpende foranstaltninger. Vi har rigtig gode erfaringer fra Mårslet, så det er den model, vi kører videre med de andre steder," siger projektleder i Teknik og Miljø, Magnus Vilstrup Andersen.

Fra 13 til 12

Oprindeligt var planen, at der skulle være hastighedsbegrænsninger i 13 områder i kommunen, men man har valgt ikke at tage Kalenderkvarteret i Aarhus V med.

"Det er pillet ud i samarbejde med fællesrådet. Man har forsøgt med nogle midlertidige vejlukninger i stedet for. Problemet i Kalenderkvarteret var mere den gennemkørende trafik og ikke så meget for høj hastighed. Vi evaluerer på det senere, og hvis ikke tiltagene er nok, så indfører vi også 40 kilometer-zone der," oplyser Magnus Vilstrup Andersen.

Sikkerhed og tryghed

Hastighedszonerne og vejbumpene er selvsagt med til at sætte farten ned, men det handler også om at skabe tryghed og sikkerhed for byens borgere.

"Mange borgere føler, at hastigheden er for høj især i boligkvarterer, og de er utrygge ved at lade deres børn færdes i områderne. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at vi nu i samarbejde med flere fællesråd kan sætte projekter i gang i 12 steder i kommunen, hvor der skabes øget tryghed og mulighed for aktiviteter i gaderummene. Det er mit håb, at vi ikke stopper her, men finder endnu flere områder, hvor vi med fordel kan sænke hastigheden,” siger rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) i en pressemeddelelse.

Glæde i Tranbjerg

Selv om Tranbjerg først er med i de sidste seks steder, der får hastighedszoner, så er glæden stor.

"Vi kan kun bifalde, at der kommer hastighedsnedsættelser. Det er selvfølgelig ikke en garant for, at der ikke bliver kørt stærkt, men vi kan håbe, at det hjælper. Vi er spændte på at se, hvor i byen, der kommer 40 kilometer zone, for vi har i mange år kæmpet for, at hastigheden skal sættes ned på for eksempel Orholt Allé, hvor man i dag faktisk må køre 60 kilometer i timen. Vi glæder os til at se, hvordan det bliver, og vi kan kun klappe i hænderne af, at der bliver begrænsninger nu," siger fællesrådsformand i Tranbjerg, Jørgen Halle.

Beløbet for hastighedsnedsættelserne i de 12 områder er ikke fastlagt endnu - der er først et fuldt overblik i august, og der skal også evalueres på tiltagene, så det er muligt, at der skal justeres yderligere.

Stavtrup får hastighedszoner. Derudover får Tilst-Skjoldhøj, Hjortshøj, Langenæs, Solbjerg og Kasted. Senere på året følger disse områder: Gl. Brabrand, Gl. Egå, Sabro, Spørring, True, Tranbjerg.

Stavtrup får hastighedszoner. Derudover får Tilst-Skjoldhøj, Hjortshøj, Langenæs, Solbjerg og Kasted. Senere på året følger disse områder: Gl. Brabrand, Gl. Egå, Sabro, Spørring, True, Tranbjerg.

Publiceret 08 July 2020 08:00