Inden onsdagens byrådsmøde holdt skøjtehalsgruppen fra IK Aarhus og Jutland Wikings møde med to byrådspolitikere fra Kulturudvalget. Fra venstre mod højre er det: Ricko Hedelund, Rasmus Vibe, kulturudvalgsformand Steen Bording Andersen (S), kulturudvalgsmedlem Peter Sporleder (K) og Søren Huvendick.

Inden onsdagens byrådsmøde holdt skøjtehalsgruppen fra IK Aarhus og Jutland Wikings møde med to byrådspolitikere fra Kulturudvalget. Fra venstre mod højre er det: Ricko Hedelund, Rasmus Vibe, kulturudvalgsformand Steen Bording Andersen (S), kulturudvalgsmedlem Peter Sporleder (K) og Søren Huvendick. Foto: Kim Skovrup Andersen

Glemt og klemt: Hvorfor er der kun én skøjtehal i landets næststørste kommune?

Der mangler som minimum en ny skøjtehal i Aarhus, mener lokal ishockeyklub. Kulturudvalgsformand vil gerne hjælpe

Af
Kim Skovrup Andersen

Idrætsfaciliteter Spørgsmål og undren i forbindelse med Lokalavisens artikelserie om manglende idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune har i høj grad handlet om skøjtehalsfaciliteter.

Her har vi fået flere henvendelser fra borgere, som ikke kan forstå, at Danmarks næststørste kommune kun har en skøjtehal.

Flere nævner, at når det handler om at dyrke issport som ishockey, kunstskøjteløb og curling, føler de sig glemt og egentlig også klemt i forhold til sportsgrene som håndbold og fodbold, hvor der er blevet øremærket penge til boldbaner og haller gennem årene. Andre undrer sig over, hvorfor ishockey, der er en af landets største tilskuersport, har så trange kår i denne kommune.

"Det betyder noget, at ishockey ikke er så rodfæstet i Aarhus. Kigger man på Horsens eller Vejle, har de byer heller ikke nogen store skøjtehaller til ishockey. Og når der ikke er traditioner for ishockey, skal man virkelig kunne levere noget selv," forklarer kulturudvalgsformand Steen Bording Andersen (S).

Onsdag eftermiddag i den forgangne uge holdt han sammen med Peter Sporleder (K), der også sidder i Kulturudvalget, møde med lokale interessenter fra Aarhus Ishockey Klub og Jutland Vikings, som er flittige brugere af Aarhus Skøjtehal på Gøteborg Allé i det nordlige Aarhus.

Kommunes eneste skøjtehal ligger på Gøteborg Allé i det nordlige Aarhus.

Kommunes eneste skøjtehal ligger på Gøteborg Allé i det nordlige Aarhus. Foto: Kim Skovrup Andersen

På trods af en istandsættelse af den nuværende skøjtehal i 2019 til 20 millioner kroner er det langt fra nok, da klubber med tilknytning til skøjtehallen som Aarhus Curling Klub, Aarhus Skøjteklub, ishockeyklubben Crykkediles, Ishockey Klubben Aarhus samt eliteoverbygningen Jutland Vikings bevirker, at der er maksimal belægning.

"Der var en god og positiv ånd omkring tingene på mødet med lokalpolitikerne. Jeg fornemmer, at vores budskab, om at vi har et voldsomt behov for mere istid, blev forstået og modtaget. Det var et afklarende møde, hvor vi fik mulighed for at dokumentere, hvor stort behovet for en ny skøjtehal er," siger Rasmus Vibe, som bestyrelsesformand for Ishockey Klubben Aarhus.

Skruet op

Han er en af hovedkræfterne bag arbejdet om at forsøge at få etableret endnu en skøjtehal i kommunen. Gerne ved siden af den eksisterende. Og det arbejde er blevet intensiveret, siden der blev holdt borgermøde på rådhuset 2. marts om fremtidens idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune med formål om at sætte fokus på behovet for faciliteter nu og i fremtiden.

"Vi har fået det indtryk, at man siden det borgermøde fra politisk hold er blevet mere bevidst om, at man har skubbet det med idrætsfaciliteter foran sig i så lang tid, at man skal have gjort noget ved tingene. Nu kommer der snart en 10 års anlægsperiode på bordet, hvor der bliver øremærket penge til projekter. Så vi har skruet op for tingene igen for at komme i betragtning, og siden borgermødet har vi arbejdet rimeligt intenst på det," forklarer Rasmus Vibe.

”Jeg synes, det var et fint og positivt møde. Der er dog et stykke vej, inden klubberne kan præsentere et færdigt projekt for udviklingen af is-sporten i Aarhus. Når de er klar, vil jeg se frem til nye møder. Så det var et møde, der kalder på en ny række møder og et fint første skridt i processen. De havde en lang række eksempler med på, hvordan man har gjort med ishockeyhaller andre steder. Jeg fik et godt indblik i, at man er presset på istid i Aarhus Skøjtehal, og der er ingen tvivl om, at der er et behov," siger Steen Bording Andersen.

Hockeyturisme

Ishockeyformanden er overbevist om, at VM i ishockey i Danmark tilbage i 2018 har åbnet nogle døre til den brede befolkning, som har fået øjnene op for sporten. Da Danmark var VM-vært samlede turneringen i Herning og København 526.297 tilskuere, og de besøgende turister og ishockeyfans lagde 967 millioner kroner i Danmark, viser tal fra Dansk Ishockey Union.

"Det er voldsomme tal i det, vi kalder for hockeyturisme. Jeg siger ikke, at der ville ryge så mange penge i kommunekassen, hvis Aarhus var et af spillestederne, næste gang Danmark skal holde VM i 2025, men der er ingen tvivl om, at det ville komme kommunen og erhvervslivet til gavn, hvis Aarhus var med til at holde så stor en begivenhed," pointerer Rasmus Vibe og fortsætter:

"Hvis vi sammenligner os med andre store byer, som vi normalt sammenligner os med, burde Aarhus have 3,5 isflader - det vil sige 3,5 skøjtehaller - for at holde gennemsnittet i resten af landet. Etablering af eliteishockey kan bare ikke lade sig gøre på en enkelt isflade, som vi har i dag. Og som vi skal dele med curling og kunstskøjteløb, så der er mange, der træner på ret skæve tidspunkter for at kunne få istid."

Kulturudvalgsformanden mener også, at der på sigt kan være et potentiale for issport i Smilets By.

"Men hvis der er tale om et projekt til 50 millioner kroner, er det pænt mange penge, så der er et stykke arbejde endnu med at finde flere stakeholders. For man får ikke bare en ishockeyhal forærende. Det kræver blod, sved, tårer og naturligvis også egne penge. Jeg synes, det er et sundt princip. Som kommune ser vi positivt på en proces, der kan være med til at finde penge til en ny skøjtehal. Men der skal andre solide partnere ind over," fastslår Steen Bording Andersen.

Og det er næste skridt for Rasmus Vibe og co.

"Vi skal aktivt ud at finde fondsmidler og skubbe tingene i gang. Vores næste skridt bliver at samle de andre foreninger, der bruger skøjtehallen og sammen blive mere konkrete med, hvordan en ny skøjtehal kunne se ud. Vi har planer om at holde linjen varm til politikerne," siger han.

"Budgetmodellen er for statisk"

"Der er mange om buddet og knap så mange penge. Det er spidset til de sidste par år, fordi kommunen vokser meget stærkt. Men vi investerer løbende i idrætsfaciliteter. Det er dog klart, at det er en udfordring at følge med, når en by vokser så stærkt, og hvor idrætsbillede konstant forandrer sig," fastslår Steen Bording Andersen, der har siddet i byrådet siden 2006.

Dengang havde Aarhus Kommune 295.000 indbyggere. I dag er tallet ifølge Danmarks Statistik på 350.000 indbyggere.

Steen Bording Andersen (S) er formand for Kulturudvalget og anerkender, at der er et behov for en ny skøjtehal. Spørgsmålet er, om og hvor mange penge, derkan gives til en ny.

Steen Bording Andersen (S) er formand for Kulturudvalget og anerkender, at der er et behov for en ny skøjtehal. Spørgsmålet er, om og hvor mange penge, derkan gives til en ny.

"Jeg husker det som om, der var et mindre pres på idrætsfaciliteterne dengang," siger han.

Steen Bording Andersen er ikke tilhænger af budgetmodellen, hvor man sætter penge til side til idrætsfaciliteter på samme måde, som gør til daginstitutioner, skoler og plejehjem. Det vil sige, at der i så fald idrætsfaciliteter skal bygges idrætsfaciliteter i takt med at byen udvikler sig og i takt med, der udstykkes byggegrunde og byggetilladelser.

Det er noget, Radikale Venstre og Venstre gerne så praktiseret i Aarhus Kommune.

”Jeg synes, at skøjtehallen er et godt eksempel på, at den ikke kan passe ind i en budgetmodel, der kun handler om boldbaner og idrætshaller. Budgetmodellen tager ikke rigtig højde for andre sportsgrene, og det er altså for snævert, for idrætsbilledet udvikler sig hele tiden. Og så er budgetmodellen for statisk. Vi har brug for fleksibiliteten og mulighed for at prioritere. Der dukker konstant nye og gode idéer op, som ikke passer i en statisk model,” siger Steen Bording Andersen og nævner sejlsport, atletikken og kunstgræsbaner, som ifølge kulturudvalgsformanden er gode eksempler på det og i den grad har fået et løft inden for de seneste år.

”Heldigvis opstår der rigtig mange gode idéer rundt omkring. Og der er en konstant dialog, hvilket er rigtig godt for demokratiet. Vi er helt opmærksomme på, at vi har brug for, at der bliver investeret løbende i idrætsfaciliteter. Men det skal gøres med gode - ofte lokale - partnere, som gerne vil være med til at investere i den idrætsudvikling, der er i denne her by," siger Steen Bording Andersen.

Artikelserie

Hvor skal vi være? Mangel på idrætsfaciliteter i Aarhus

I den kommende tid belyser Lokalavisen Aarhus problemstillingerne angående manglende idrætsfaciliteter i kommunen. Hvor stort er problemet, og hvad betyder det for foreningslivet, at kommunen ifølge flere undersøgelser ikke kan tilbyde idræt til alle borgere i lokalområdet. Vi hører gerne fra dig, hvis du har nogle inputs til artikler. Skriv til ksa@lokalavisen.dk

Publiceret 01 July 2020 10:00