Målmand William Eskelinen havde ikke nogen god kamp.

Målmand William Eskelinen havde ikke nogen god kamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Pinligt:

AGF ydmyget i Den Jyske Klassiker - se målene her

Nu gik det ellers lige så godt...

Højt at flyve - langt at falde.

Det må være følelsen blandt AGFs spillere og fans efter fredagens kamp hjemme på Ceres Park.

Det var blot fem dage siden, at truppen blev modtaget som helte på Fredensvang med sang, fyrværkeri og pyro, efter mesterskabsaspiranterne fra FC Midtjylland blev banket i en fantastisk combacksejr.

Men fredag kom de medaljejagtende AGF'ere solidt ned på jorden igen. 4-1 lød det pinlige nederlag til mesterskabsspillets dårligste hold, AaB - og så endda på hjemmebane.

Aarhusianerne lignede trætte og mætte (hvordan det end kan lade sig gøre med masser at spille for endnu) juniorspillere mod nordjyderne, og sæsonens hidtil imponerende præstationer syntes pludselig langt væk.

Under ti minutter blev afgørende for kampens udfald. Nordjyderne scorede tre i rap på ingen tid, hvor AGF'erne lignede træningskegler, og kun Jakob Ankersens 3-1-udligning lige før pausefløjtet lod håbet om endnu et surrealistisk comeback leve.

Men det udeblev, og der var aldrig optræk til det. Og ydmygelsen blev total, da AaB'erne tæskede den ind i kampens overtid.

Se kampens mål herunder:

Publiceret 26 June 2020 21:22