Mangfoldigheden fejres i forbindelse med Aarhus Pride og et optog gennem gaderne i Aarhus lørdag 2. juni 2018.

Mangfoldigheden fejres i forbindelse med Aarhus Pride og et optog gennem gaderne i Aarhus lørdag 2. juni 2018. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

LBGT+ personer chikaneres i Aarhus: Mød op i kjole og vis din solidaritet

LBGT+ organisationer har i dag indkaldt til aktion foran Christiansborg i protest mod hadforbrydelser i Danmark.

Flere byer laver deres egen solidaritetsaktion, herunder Aarhus, for at støtte op om kampen til frit at kunne bevæge sig rundt i byen uden at blive chikaneret eller udsat for vold.

"For mange LGBT+personer hører diskrimination desværre hverdagen til. Også i Aarhus oplever mange tilråb eller chikane udelukkende på baggrund af deres beklædning og kønsudtryk. Derfor er det vigtigt at kæmpe mod diskrimination og hadforbrydelser og for en mere mangfoldig by, siger Philipp Pechmann, forperson LGBT+Huset i en pressemeddelelse.

Mona Linaa, talsperson for Aarhus pride, refererer fra en undersøgelse foretaget af Epionion for Aarhus Kommune i 2019, at 44 procent af de adspurgte i LGBT-miljøet har følt sig udsat for diskrimination eller hadforbrydelser.

"Vi inviterer til en kamp for alle, der ikke lever op til normerne for køn og kønsroller - og vi inviterer alle med, der ikke ønsker at leve i et samfund, hvor der er forventninger til, hvordan man skal se ud og udtrykke sig på baggrund af sit køn. Vi beder alle tage kjole på nu på tirsdag for at vise deres solidaritet og gøre op med forestillingen om, at der er en rigtig måde at udtrykke sit køn på," fortæller Tilde Byrialsen og Thelma Karlsson fra Sex og Samfund frivilliggruppen Århus.

Aktionen i Aarhus foregår på Store Torv i dag, tirsdag 2. juni klokken 17.00-18.30.

jr

Publiceret 02 June 2020 07:22