Skadestuen er tilbage på sin vante placering ved Lægevagten.

Skadestuen er tilbage på sin vante placering ved Lægevagten. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital

Covid-19 på retur: Skadestuen flytter tilbage

Skadestuen på Aarhus Universitetshospital er her torsdag morgen flyttet tilbage til sin normale placering ved Indgang J3.

Det skyldes, at hospitalet nu har så få patienter, der skal undersøges og behandles for covid-19, at disse opgaver kan klares som en del af den almindelige drift.

Hele hospitalet er ved at vende tilbage til normal drift som før coronakrisen, men AUH opretholder dog stadig en akutklinik til patienter med coronasymptomer, der skal undersøges og behandles. Denne klinik vil fortsat være placeret i skadestuens lokaler, men har på grund af smittefare en separat indgang.

Denne indgang hedder J4 og er placeret til højre for skadestuens indgang J3.

Det oplyser Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

jr

Publiceret 28 May 2020 09:05