Kommunens egen undersøgelse:

Oplandsbyer er ikke tilfredse

I midtbyen er de glade, men det er de knap så meget, jo længere vi kommer uden for Ringvejen, viser kommunal måling. Hjortshøj, Malling og Harlev er negative topscorere

Af
Danni Paulsen

"Ny undersøgelse slår fast, at aarhusianerne elsker deres by."

Sådan lød det forleden i en meddelelse fra Aarhus Kommune udsendt på baggrund af tilfredshedsundersøgelsen 'Aarhusmålene', som kommunen laver hvert andet år.

4.306 aarhusianere er blevet spurgt, om Aarhus er en god by for dem, og med 79 procent af svarene værende 'i meget høj grad' eller 'i høj grad', lyder konklusionen lyder fra kommunen altså, "at borgernes begejstring over byen er stort set ens uanset køn, alder, herkomst, handicap/sygdom, geografiske områder, uddannelsesniveau og beskæftigelse."

Lokal utilfredshed

Men det er en sandhed med modifikationer, viser Lokalavisen Aarhus' gennemgang af rapporten.

I den står det nemlig klart, at godt nok er beboerne i Aarhus midtby rigtig glade, men det er de altså ikke, når man kommer lidt uden for bykernen. Således scorer kun fire lokale byer over tilfredshedsgennemsnittet, mens 15 lokale byer er under.

I den sydlige del af kommunen er det især i Malling, at de har vendt tomlen ned.

"Der er en generel sukken, og det bliver altid imødegået med en forsikring om, at man tænker på hele kommunen. Men vi synes i realiteten, at det virker, som om at man fra rådhuset godt kan se ud til Ringgaden - måske endda Ringvejen - men ellers er der alt for langt," siger formand for Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd, Jørgen Friis Bak, som dermed melder sig i koret af dem, der i årevis har kritiseret politikerne for at have for stor fokus på midtbyen.

Ifølge ham kan især den store befolkningsvækst og udstykning til børnefamilier være årsag til, at Malling-målingen er, som den er.

"Det er ikke blevet fulgt op af de nødvendige daginstitutioner. Det er et klassisk problem, at kommunen først tager fat i problemer, når det bliver rigtig alvorligt. Når man ikke kan få en plads i institution, så bliver man knotten. Det har der været stor utilfredshed med i Malling i mange år," påpeger Jørgen Friis Bak, som forudser, at manglen på rettidig omhu kommer til at skabe et skoleproblem.

"Man har altså den frækhed, at man venter, til folk har råbt rigtig højt, og så bygger man en institution og siger, at man har løst problemet. Men problemet er jo, at institutionen bør være det første, der står parat, og så skal man kigge på skolen derefter."

Illustration fra rapporten

Illustration fra rapporten

Letbane koster busser

Som i resten af kommunen er der også i syd utilfredshed med trafikafviklingen. Belastningen på den store forbindelsesvej, Oddervej, er stor, og derfor glæder man sig i området over, at arbejdet med Bering-Beder Vejen nu er gået i gang. Men det halter med den kollektive trafik, bedyrer Jørgen Friis Bak.

"Det er jo grotesk, at letbanen blev markedsført som et løft til den kollektive trafik, men man har skullet finansiere den afsindigt dyre letbane ved at skære i busdriften. Det giver en hel del utilfredshed."

Byrådet har i år igangsat et etårigt oplandsudvalg, som skal sikre, at udkantsbyerne ikke bliver forbigået på rådhuset. Men det har ikke fået penge at arbejde med, og flere fællesråd har udtrykket skepsis overfor initiativet.

"Vi synes jo langt hen ad vejen, at vi har gode kommunikationskanaler til rådhuset, så det mangler vi ikke. Det, vi mangler, er handlinger og resultater. Ikke bare, at de kaster penge efter os, men at vi lokalområder indgår i en samlet offentlig planlægning, som tager hensyn til 'udkants-Aarhus'," fastslår Jørgen Friis Bak.

Hjortshøj højdespringer

Undersøgelsens mest utilfredse oplandsby er Hjortshøj.

"Jeg synes, det ser voldsomt ud. Folk er jo glade for at bo her og flytte hertil, og huspriserne er gode, så det er ikke mit indtryk, at folk er pissesure. Men der er selvfølgelig nogle ting, hvor kommunen opleves som en modspiller i stedet for en medspiller. Og man kan da godt tænke, at alting tit kan lade sig gøre inde i Aarhus C, mens det er noget sværere herude," siger fællesrådsformand Bjarne Bendtsen.

Han tror, at der kan være flere årsager til, at Hjortshøj-borgernes utilfredshed.

"Den lange periode, hvor letbanen ikke kørte, og hvor der gik lang tid, før den kørte ordentligt, var problematisk," forklarer han og peger også på trafikken.

"Vi har flere meget trafikerede steder, hvor man spørger sig selv, hvorfor der ikke bliver gjort noget ved det i en fart og tænker, at det er så alvorligt, at det ender med, at nogen bliver kørt ihjel. Og vi ved bare, at tingene tager så lang tid for kommunen. Det opleves bare ekstremt frustrerende. Det går langsomt, og det bliver syltet. Det, tror jeg, mange føler herude."

Illustration fra rapporten

Illustration fra rapporten

By under afvikling

Ligesom i mange af kommunens andre oplandsbyer har man i Hjortshøj haft en stor befolkningstilvækst. Og også her føler man ikke, at rammerne følger med.

En skole med færrest kvadratmeter per elev, langt til institutioner med plads, et lille kombi-bibliotek og en slidt gymnastiksal fra 1963 - som dog snart afløses af en spritny multihal - er noget, der kan spille ind i forhold til utilfredsheden, påpeger Bjarne Bendtsen.

"Jeg tror, at mange er nervøse for om børnene kan være på den lokale skole, hvis der bliver ved med at komme nye borgere til. Der kan være en oplevelse af, at man bare sælger grunde og tjener på det, for så at være lidt ligeglad, lade os selv om at finde ud af tingene og lave en masse sjovt andre steder."

"Selvom det er en by i stor vækst, så virker det også lidt til at være en by under afvikling. Man kunne godt ønske sig bedre og tidssvarende rammer," siger fællesrådsformanden som dog ikke tror, at 'hjortshøjerne' er så utilfredse, som kommunens undersøgelse fastslår.

"Jeg tror, at man skal måske tage det med et gran salt."

Harlev savner udvikling

I vest er det Harlev, der bonger ud. Formand for Harlev Fællesråd, Merethe Jelsbak Raundahl, understreger dog, at der er en masse gode takter i Harlev.

"Generelt er vi jo godt tilfredse lige nu, efter vores nye idræts- og kulturcenter blev godkendt. Det er vi meget taknemmelige for."

Men der er ting, der halter i det vestlige lokalområde med godt 5.000 borgere.

"Til tider har vi følt, at Aarhus Kommune stoppede ved Årslev - eller helt inde ved Ringgaden. Der er blevet skåret i busruter i den kollektive trafik, og der ser slet ikke ud til at være noget på vej i forhold til letbanens næste fase," fortæller fællesrådsformanden.

Hun noterer sig, at der kommer en stor bydel i naboområdet Årslev, men at der ikke er tænkt stisystemer, vandrestier og cykelstier ind i projektet for at skabe sammenhæng med Harlev.

Og mens man i mange oplandsbyer er utilfredse med, at den kommunale infrastruktur ikke følger med befolkningstilvæksten, så er tilfældet det stik modsatte i Harlev. Her savner man nytilflyttere.

"Vi har i årevis råbt på nye boligområder og udstykninger herude, men er ikke blevet hørt. På det område er der meget snak, og ikke megen handling. Herude mangler vi faktisk elever på skolen. Vi ser jo, at mange yngre mennesker gerne vil etablere sig i et nyt hus, men man har prioriteret fortætning i byen," forklarer Merethe Jelsbak Raundahl.

Hun mener, at potentialet i Harlev er stort. Blandt andet fordi byen ligger så tæt på motorvejsforbindelser til alle verdenshjørner.

"På den måde synes vi, at vi ligger fantastisk godt. Og der er lige udstykket 1.000 grunde i Skovby/Galten, som er kun otte kilometer længere mod vest, så der er et behov, og vi har mange gange undret os over, hvorfor man ikke vil holde på de stærke og unge mennesker i Aarhus Kommune."

Politikere: Rapport skal med i udvalg

Aarhus Byråd har nedsat et etårigt udvalg kaldet Oplandsudvalget, som ikke har penge i ryggen, men har til formål at komme med anbefalinger til, hvordan man kan understøtte oplandet i kommunen.

I det sidder en enkelt fællesrådsformand, nogle erhvervsfolk og fem politikere - heriblandt formand Ango Winther (S) og Almaz Mengesha (V).

Sidstnævnte finder resultatet fra Aarhusmålene opsigtsvækkende.

"Det stikker helt i visse områder, og det er tydeligt, at nogle af disse ikke føler sig som en del af det fællesskab, som hedder, at byen skal være en god by for alle. Det er signifikante forskelle, og det er der grund til at dykke ned i. Det er helt klart oplagt at tage denne undersøgelse med i det videre arbejde," siger venstrepolitikeren.

Én ting er, hvad de føler i oplandet, men har de ret i, at de bliver underprioriteret?

"Jeg vil helst ikke komme med en universel sandhed om, hvorvidt de har ret eller ej, men når undersøgelser som denne viser, at der er signifikante forskelle, så er der grund til at lytte og arbejde i retning af at knytte hele Aarhus sammen. Det er ikke nok med intentioner. Der skal gøres noget. Det er helt sikkert. Vi skal i udvalget have fællesrådenes input til, hvordan vi kan gøre båndet mellem oplandet og rådhuset stærkere. "

Almaz Mengesha mener, at byrådet er "langt fra målet", hvad angår oplandet, og hun peger på kollektiv transport, infrastruktur og idrætsfaciliteter som oplagte indsatsområder.

"Oplandsbyerne føler ikke, at de bliver prioriteret på samme måde som midtbyen, og jeg synes faktisk, at denne undersøgelse er med til at understøtte de bekymringer."

Ikke overrasket

Formand Ango Winther forsikrer, at rapporten bliver en del af udvalgets arbejde, men byernes utilfredshed overrasker ham ikke.

"Det er jo derfor, at vi har nedsat udvalget. Vi hører, at man ude i oplandet synes, at der kan være rigtig lang vej ind til beslutningstagerne, og undersøgelsen er meget fin i tråd med det."

Men har de ret?

"Det skal vores arbejde synliggøre. Men ja, det kan godt være, at de har ret en del af vejen, men man skyder ved siden af, hvis man mener, at vi helt undgår yderområderne og ikke gør noget."

Er dit politiske udgangspunkt, at oplandet skal opprioriteres?

"Arbejdet i udvalget skal jo undersøge, om der er et behov. Det er jeg ked af at skulle konkludere på allerede."

Ingen dokumentation

Jeg kan ikke få dokumenteret, om eksempelvis kommunens anlægsudgifter i oplandet svarer til det antal borgere, der er derude. Har I overhovedet et målbart redskab til at finde ud af, om oplandet bliver prioriteret nok?

"Nej, det har vi ikke. Og derfor har det for mig hele tiden været vigtigt at have dialog med borgerne og fællesrådene. For der kan være nok så meget dokumentation for, hvad vores penge er brugt på, men hvis deres oplevelse er noget andet, så er det det, der er det vigtige."

Ifølge fællesrådene kan én af grundende til utilfredshed skyldes, at rammerne i oplandet ikke opgraderes i samme tempo som befolkningstilvæksten og udstykningen af grunde. Kan du genkende det billede?

"Det kan jeg ikke. I Solbjerg kommer der eksempelvis en stor udbygningsplan med mange boliger, og i Teknisk Udvalg skal vi have klarlagt, om faciliteter som børnehaver, idrætsanlæg og lignende følger med. Det synes jeg faktisk, vi er gode til at være opmærksomme på. Men det kan da godt være, at det fokus er blevet kraftigere de senere år."

Fakta

Aarhus i tal

  • Cirka 20 procent af borgerne i Aarhus Kommune bor inden for Ringgaden
  • Viby og Vejlby-Risskov er de lokalsamfund med flest borgere. De udgør henholdsvis 9,8 og 7,8 procent af kommunens befolkning
  • 2. kvartal i 2020 talte Aarhus 349.910 borgere i kommunen. I 2030 forventes vi at runde 400.000
  • Kommunen er vokset med 35.000 borgere på otte år

Kilde: Aarhus Kommune

Publiceret 27 May 2020 00:00