Præsteklumme:

Så åbner kirkerne igen!

Af
Malene Vangsøe Bitsch

Skåde Sogn

præsteklumme I en eller anden tilpasset form godt nok, men dog åben.

I en tid, der har været med til at afsløre vores begrænsninger. Som mennesker. Mange har brugt mange kræfter på at være ret mismodige omkring det, at vi ikke kan holde gudstjenester i kirken. Også i medierne, med samme budskab: kirkerne skal åbnes! Og åbenbart koste hvad det vil, menneskeliv fx

Det er det begrænsede menneske, der taler, og det er jo på en eller anden måde os alle sammen. Vi klamrer os alt for tit til det forgængelige. Det materielle. Det vi fysisk kan røre ved, og som vi kan tillægge en særlig menneskelig betydning. Selvfølgelig - for vi er mennesker.

Derfor stivner institutioner ofte - også kirken, hvis ikke vi er opmærksomme.

For det magt- og kontrolønskende menneske kan slet ikke lade være med at lave strukturer og regler og retningslinjer for, hvordan alting skal foregå på "rette" vis.

Det er jo altid nemmere at styre noget synligt end noget usynligt. Men det efterlader ikke megen plads til, at Helligånden kan virke. Så ville vi måske have hørt, at Helligånden fortæller os, at Gud ikke lader sig begrænse af bygninger og regler. At der altid, hvor to eller tre er forsamlede i Hans navn, er tale om en gudstjeneste. Og at Gud virker på alle steder og til alle tider.

Selvfølgelig er der mange, der gerne vil i kirkerummet for at holde gudstjeneste, men kristendommen og vores trosliv står og falder altså ikke med, om gudstjenester bliver gennemført eller ej.

Gud Fader bevares, og det er jeg ret sikker på, at han gør(!) - det er at tillægge vore egne fortræffeligheder temmelig stor relevans.

Gud er jo tilstede i alle menneskers liv hele tiden. Du kan tale med ham og med Jesus, som du taler med alle andre.

Det er bøn. Og de lytter. De er der.

Som skytsengle ved din side, går de med dig, altid klar til at folde vingerne ud om dig, og passe på dig.

Den fælles bøn og den fælles tro på det er stærkere og mere kraftfuld end noget andet.

Når alle beder, uanset hvornår, hvor og hvordan, så skaber det en gudstjeneste, som ingen kirkevægge nogensinde har rummet.

Det er den rene form. Og oprindeligt var der ikke andet.

Det håber jeg, vi alle vil huske på, når kirkebygningerne rundt omkring nu bliver åbnet igen.

Publiceret 23 May 2020 06:00