Chefredaktør for Jyllands-Postens Lokalaviser, Claus Krogh.

Chefredaktør for Jyllands-Postens Lokalaviser, Claus Krogh.

Chefredaktørens klumme:

Den ubehagelige sandhed om busbørnene

"Den ubehagelige sandhed om ordningen er, at den er nytteløs," skriver Claus Krogh

Hver morgen ankommer bussen til Virupskolen i Hjortshøj. Ud myldrer børn fra forskellige steder i Aarhus. Om eftermiddagen kommer bussen og kører dem hjem igen. For de bor ikke i Hjortshøj eller omegn - de er samlet op fra forskellige steder rundt i Aarhus og fragtet til Hjortshøj. På Virupskolen kaldes de af de andre elever konsekvent for busbørnene.

Busbørnene er de børn, der fragtes rundt til byens skoler i en kommunalt finansieret busordning. Formålet med busordningen er at sikre, at der højest må være 20 procent af de tosprogede elever på den enkelte skole, der har brug for sprogstøtte.

I fredags kom konklusionen på et forskningsprojekt om netop effekten af busbørn-ordningen, som Aarhus Kommune har fået udarbejdet af blandt andet TrygFondens Børneforskningscenter. Det var nedslående læsning, hvis man gik og troede, at busordningen var et godt middel til at sikre, at tosprogede børn blev bedre til dansk.

Det gør de ikke. Ydermere viser rapporten, at busbørnene sjældent skaber samhørighed eller venskaber med deres klassekammerater på den skole, de hver morgen bliver fragtet til. Busbørnene føler sig som gæster på skolen, konkluderer rapporten.

Rapporten beskriver desuden, at det, der betyder mest for at hjælpe de tosprogede til et bedre dansk, er de lærer- og pædagogressourcer, der er tilknyttet den enkelte skole. Ofte er der på de skoler, som busbørnene fragtes væk fra, flere voksne til at hjælpe, end på skolen de bliver flyttet til. Ordningen har kørt siden 2006, og rapporten har arbejdet med tal fra perioden 2007-2016.

Eva Borchorst Mejnertz (R), formand for Børn og Unge-udvalget mener ifølge JP Aarhus, at der er sket forandringer af ordningen, siden data blev indsamlet.

Hvilke kommer hun ikke ind på. Rapporten bør betragtes som den på nuværende tidspunkt højest opnåelige sandhed. Den er tilmed bestilt af kommunen selv. Det forekommer derfor endog meget underligt, at Eva Borchorst Mejnertz har behov for at tale konklusionerne ned.

Det er forståeligt, at konklusionerne for en ordning, som har kørt siden 2006 og omfattet en masse aarhusianske børn, er trælse for kommunen. Men i stedet for at tale rapporten ned, burde den i stedet give anledning til en vis selvransagelse over, at man lader den slags ordning køre i så mange år uden at undersøge, om den er effektiv.

For den ubehagelige sandhed om ordningen er nemlig ifølge rapporten, at den er nytteløs.

Med venlig hilsen

Claus Krogh, ansvarshavende chefredaktør

Publiceret 20 May 2020 07:30