21. marts afholdt borgmester Jacob Bundsgaard og tidligere politidirektør Helle Kyndesen også et pressemøde om coronasituationen i Aarhus

21. marts afholdt borgmester Jacob Bundsgaard og tidligere politidirektør Helle Kyndesen også et pressemøde om coronasituationen i Aarhus Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Politiet og borgmesteren holder covid-19-pressemøde om store forsamlinger i Aarhus

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi afholder pressemøde i dag

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi holder endnu et pressemøde foran rådhuset i Aarhus omkring situationen med covid-19, hvor det især er store forsamlinger, der er på dagsordenen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

"På pressemødet vil borgmester Jacob Bundsgaard, rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og fungerende politidirektør Marian Thomsen give en status på situationen i forhold til covid-19 og yderligere fortælle om politiets og kommunens samarbejde om tiltag, der kan bistå borgerne med at undgå sammenstimlen på byens pladser og grønne arealer," står der i pressemeddelelsen.

I sidste uge satte Østjyllands Politi advarselsskilte op fire steder i Aarhus, som politiet er klar til hurtigt at lukke ned, hvis der kommer for mange mennesker.

Lokalavisen Aarhus sender på Facebook og i denne artikel live fra pressemødet, som begynder klokken 12

Steder i Aarhus med advarselsskilte

• Bellevue Strand

• Den Permanente

• Tangkrogen

• Mølleparken

Kilde: Østjyllands Politi

Publiceret 01 May 2020 09:35