Aros.

Aros. Pressefoto

1. april: Aros vil sælge ud af sine kunstskatte

Man skal lede langt for at finde en aprilsnar i denne coronatid, hvor medier og andre tydeligvis holder igen med at lave spøg.

Det gælder dog ikke kunstmuseet Aros, som i dag på sin Facebookside proklamerer, at museet er nødt til at sælge ud af samlingen for at overleve coronakrisen.

Museumsdirektør Erlend Høyersten fortæller, at museet blandt andet vil sælge flere populære malerier af blandt andre Hammershøi og Eckersberg.

"Det gør selvfølgeligt ondt, at vi er nødt til at sælge nogle af vores mest populære malerier, men desperate tider kalder på desperate handlinger," skriver Erlend Høyersten.

Videre står der i opslaget på Facebook:

'Høyersten finder dog trøst i, at kulturministeren for nylig udtalte, at maling på væg er ligeså meget værd som maling på lærred: "I forbindelse med vores mange nye udstillinger maler vi ofte vores gallerier, og jeg læser ministerens udtalelse som en blåstempling af, at vi fremover kan tage entré for at lade folk se malingen tørre. Jeg tror, at den fordybelse, der ligger her, er lige, hvad folk får brug for på den anden side af krisen” afslutter Høyersten, der samtidig lover masser af våd maling og mindre kunst på ARoS i fremtiden.'

Også den lokale basketballklub Bakken Bears er på banen med en - positiv - 1. aprilsnar:

Publiceret 01 April 2020 10:32