Billedet er ikke fra den omtalte sabotage-aften.

Billedet er ikke fra den omtalte sabotage-aften. Foto: Nationalmuseet

Interaktivt kort:

Sådan forløb den første store sabotageaften i Aarhus

Fra om aftenen 27. maj til starten af natten til 28. maj 1943 blev der udført sabotage flere steder i Aarhus

Af
Jonas Wrede Hansen

Den organiserede sabotage mod tyskerne i Aarhus var i sin spæde start, da kommunisterne 27. til 28. maj 1943 ville vise den tyske besættelsesmagt, at de havde folkene og midlerne i byen til at udføre mere end blot mindre sabotage-aktioner.

"Det var et udtryk for, at man prøvede at hæve sabotagearbejdet til et højere niveau. At man ville slå til ti steder i byen på samme tid," fortæller historiker og journalist Niels Birger Danielsen.

(Artiklen fortsætter under det interaktive kort)

Det gik dog bare ikke lige godt alle steder, og for den kun 23-årige sabotør Willy Schmidts vedkommende endte sabotageaftenen med at koste ham livet.

Af Aarhus Sikkerhedspolitis rapporter fra 28. maj 1943, som er opbevaret på Rigsarkivet, fremgår det, at politiet fik flere anmeldelser i løbet af aftenen og først på natten.

Travlt døgn for politiet

Det hele startede 27. maj, hvor der klokken henholdsvis 18.40, 20.30 og 20.40 fandt tre eksplosioner sted i Aarhus Motorkompagnis Værkstedskompleks på havnen. Mellem klokken 00.30 og 00.45 blev yderligere fem eksplosioner gennemført i Brødrene Jørgensens Autoværksted på Silkeborgvej, og klokken 0.55 udbrød der brand i bagbygningen til firmaet S. Meinikes Drivremmefabrik i Mejlgade. Men imens disse sabotagehandlinger fandt sted, var det, at Willy Schmidt sammen med tre andre fra sin gruppe forsøgte at udføre sabotage i Ole Rømers Gade.

Lyt til 1. afsnit af 'Den Dræbte Sabotør'

De mange sabotager medførte et stort arbejde for politiet, der under samarbejdspolitikken havde til opgave at opklare sabotager mod besættelsesmagten.

"Det var en nat, hvor der efterfølgende var rigtig meget opklaringsarbejde, som politiet havde virkelig travlt med at undersøge. Og betjentene bankede på flere steder og kaldte folk ind til afhøring. Der er ikke noget, der tyder på, at Aarhus Politi lå på den lade side i forhold til at opklare det her," fortæller Søren Tange Rasmussen fra Besættelsesmuseet i Aarhus.

Publiceret 31 March 2020 07:30