Lokalavisen Aarhus sætter i podcastserien 'Den Dræbte Sabotør' fokus på den aarhusianske modstandsmand Willy Schmidt, der i 1943 mistede livet under en sabotage-handlingen.

Lokalavisen Aarhus sætter i podcastserien 'Den Dræbte Sabotør' fokus på den aarhusianske modstandsmand Willy Schmidt, der i 1943 mistede livet under en sabotage-handlingen. Modelfoto

Tyske officerer fik stjålet våben på Hotel Royal: Tjener-staben fik voldsom behandling

Det var ikke ualmindeligt, at sabotører i Aarhus fik fat i våben ved at stjæle dem fra tyskerne

Af
Jonas Wrede Hansen

Anden Verdenskrig De organiserede sabotage-aktioner i Aarhus, som Willy Schmidts gruppe var en del af, fik blandt andet våben og sprængstoffer fra den kendte modtagergruppe på Hvidsten Kro, men ifølge Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus, så var det også en meget klassisk måde at bevæbne sig på at stjæle direkte fra tyskerne.

Lyt til podcast-serien 'Den Dræbte Sabotør' herunder

"Det skete ofte fra garderoberne ved forlystelsessteder, hoteller og restauranter, hvor man kunne komme i ledtog med personalet, og så få fat på våben den vej," fortæller han til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

"Der er en historie fra januar 1945, hvor der havde været et stort selskab på Hotel Royal i Aarhus. Der var mange tyske officerer til stede, og de manglede så flere af deres pistoler, da de skulle hjem om aftenen. Det tyske sikkerhedspoliti, som jo var kommet til landet på dette tidspunkt, hentede simpelthen hele tjener-staben og gav dem en meget voldsom behandling på politistationen efterfølgende for at finde ud af, hvem der havde organiseret det."

Det var dog ikke kun fra tyskerne, at sabotørerne muligvis kunne finde på at stjæle fra under besættelsen for at få midler til at udføre sabotage med.

"Man kunne jo også stjæle fra det danske forsvar, som stadigvæk eksisterede i begyndelsen af besættelsen," fortæller Søren Tange Rasmussen om den tidlige sabotage i Aarhus.

Publiceret 31 March 2020 07:30