Præsteklumme: Travlhed for englene

Af
sognepræst Vini Madsen

Borum-Lyngby

Præsteklumme Set i årets løb er det vel julen, der er englenes travle periode, men de har også opgaver i årets løb, bl.a. på Maria bebudelses dag, hvor vi hører at englen Gabriel kommer til den unge Maria og fortæller hende, at hun skal føde Guds søn. Og da han bliver født, lyder det til os: Se, jeg forkynder jer en stor glæde i dag er der født jer en frelser. Jo, glæden og kærligheden og barmhjertigheden blev født ind i vor verden med Jesu fødsel, men inden da havde Maria måttet døje så meget. Hun var heldig at Josef giftede sig med hende selv om hun var gravid. Det har været svært for Maria. Men hun troede på det, som englen sagde: at hun skulle føde Guds søn. Selvom det var uforståeligt og måske også meningsløst for andre, så følte Maria at Guds nåde var over hende og hendes liv. Det gav hendes liv indhold og mening og var en stor glæde for hende.

Vi ved ikke hvad engle er, det er i grunden heller ikke det, det drejer sig om – det er den store glæde, som de synger om – den store glæde som, der skulle være for hele folket. Det var bestemt ikke nogen særlig dejlig jord, de kom til med deres budskab. Der var fattigdom og sorg og håbløshed, ganske som vores liv synes at være nogen gange – men det var her, midt i fattigdommen, håbløsheden og meningsløsheden, at den store glæde blev født. Netop i fattigdommen og håbløsheden drømmer man om det bedre. Når man er ked af det, drømmer man om at være glad. Den drøm gør englene til virkelighed. De giver os en mulighed, som vi ikke kan komme op med af os selv, de giver os en mulighed, som Gud lader føde ind i vor verden – nemlig kærlighedens og barmhjertighedens mulighed – som kommer udefra ind i vores verden med troen på Gud. Det er det nye liv, der fødes, det er mod og livskraft, det er håbet, der fødes i vort liv.

Er det vort eget fantasibillede, er det blot tankespind, hvis det var, så ville det vel ikke virke til liv og håb og mod for os. Vi kan ikke kende Gud i ro og mag og neutralitet, vi er nødt til at sætte vort liv ind på troen på Gud, hvis det virkelig skal blive en stor glæde for os. Og hvordan vi gør det, er en sag mellem Gud og det enkelte menneske. Men det sker, når Gud gør sin nåde til en så overvældende kendsgerning for et menneske, at det i en given situation gør det, der er og bliver uforståeligt og måske meningsløst for alle andre. Det var det, der skete for Maria, den dag hun fik at vide, at hun skulle føde Guds søn – han, som lige siden, har været en stor glæde for os alle.

Publiceret 25 March 2020 00:00